Kære Landsbylaug i Sønderborg Kommune,
Som I måske er bekendt med afholder kommunen hver år eventen, Anerkendelsen for Smuk Bygningskultur, og jeg henvender mig til jer, da vi netop har igangsat indstillingsperioden for 2020, der forløber frem til og med den 9. august 2020.
Med prisuddelingen ønsker vi at sætte fokus på den gode bygnings- og landskabskultur, som gør kommunen til et smukkere og bedre sted at opholde sig. Samtidig er det en anledning til at hylde de særlige, lokale initiativer, der med arkitektur eller byrum som omdrejningspunkt, tilfører lokalområderne kvalitet, sammenhængskraft og merværdi. Endelig har eventen til formål at påskønne de lokale drivkræfter, bygherrer og arkitekter for deres arbejde og prioritering af arkitekturen, bygningsarven samt det liv, der foregår mellem husene.
Jeg håber, at I har mulighed for og lyst til at hjælpe os med at udbrede budskabet lokalt, så vi forhåbentlig kan få en masse gode og spændende projekter i betragtning inden for de fire kategorier: Smuk vedligehold og istandsættelse, Smukt nybyggeri, Smukt uderum og Godt lokalt initiativ.
Prisoverrækkelsen finder sted ved en festlig begivenhed i forbindelse med Arkitekturens Dag d. 5. oktober 2020. I kan læse mere om begivenheden og indstille kandidater her: https://sonderborg.dk/arkitekturens-dag/
På forhånd tak for jeres assistance, og tøv ikke med at kontakte mig med eventuelle spørgsmål.
Venlig hilsen
Sønderborg Kommune
By & Landskab
Line Stephansen
Bevaringsarkitekt MAA/ Byplanlægger
T 88 72 55 82 /M: 27 90 55 82
list@sonderborg.dk
www.sonderborgkommune.dk