Månedsarkiv: juni 2020

Generalforsamlingen for 2020 i Elstrup / Elstrupskovs Landsbylaug

Hej alle sammen

Generalforsamlingen for 2020 i Elstrup / Elstrupskovs Landsbylaug bliver først afholdt i februar 2021 pga. coronaen.

Denne beslutning er truffet af en enig bestyrelse og bliver betragtet som “Force majeure”

Hvis der er nogen spørgsmål / indvendinger til dette, så kontakt formanden.

PBV

16. Juni 2020 Gretel Denker Jørgensen

Anerkendelse for Smuk Bygningskultur 2020

Kære Landsbylaug i Sønderborg Kommune,

Som I måske er bekendt med afholder kommunen hver år eventen, Anerkendelsen for Smuk Bygningskultur, og jeg henvender mig til jer, da vi netop har igangsat indstillingsperioden for 2020, der forløber frem til og med den 9. august 2020.

Med prisuddelingen ønsker vi at sætte fokus på den gode bygnings- og landskabskultur, som gør kommunen til et smukkere og bedre sted at opholde sig. Samtidig er det en anledning til at hylde de særlige, lokale initiativer, der med arkitektur eller byrum som omdrejningspunkt, tilfører lokalområderne kvalitet, sammenhængskraft og merværdi. Endelig har eventen til formål at påskønne de lokale drivkræfter, bygherrer og arkitekter for deres arbejde og prioritering af arkitekturen, bygningsarven samt det liv, der foregår mellem husene.

Jeg håber, at I har mulighed for og lyst til at hjælpe os med at udbrede budskabet lokalt, så vi forhåbentlig kan få en masse gode og spændende projekter i betragtning inden for de fire kategorier: Smuk vedligehold og istandsættelseSmukt nybyggeriSmukt uderum og Godt lokalt initiativ.

Prisoverrækkelsen finder sted ved en festlig begivenhed i forbindelse med Arkitekturens Dag d. 5. oktober 2020. I kan læse mere om begivenheden og indstille kandidater her: https://sonderborg.dk/arkitekturens-dag/

På forhånd tak for jeres assistance, og tøv ikke med at kontakte mig med eventuelle spørgsmål.

Venlig hilsen

Sønderborg Kommune
By & Landskab

Line Stephansen

Bevaringsarkitekt MAA/ Byplanlægger
88 72 55 82 /M: 27 90 55 82
list@sonderborg.dk
www.sonderborgkommune.dk