nr. 5 Vandmøllevej

Ejendommen har nok ligget her i mange år, men af ejere indtil nu ved vi kun:

1 Hans Andersen
Hans Christian Andersen, født den 12. 11. 1901, og var gift med Kirsten. Hans Andersen døde ung, mellem 1906 – 1910, og efterlod sig enken Kirsten og to børn. Kirsten Andersen gifter sig 2 gang med Nis Fogt.

Da sønnen, Hans Christian Andersen, af første ægteskab er 27 år, og arving til ejendommen efter sin fader, overtager han denne ejendom i 1928. Moderen Kirsten og Nis Fogt flytter op skovfogedhuset hvor Nis bliver skovløber, de får sønnen Christian Fogt.  

Kirsten og Hans Andersensen børn
1) Hans Christian Andersen født 12. 11. 1901
2)  Marie Andersen 1906

Kirsten og Nis Fogt barn
3) Christian Fogt i 1910.

2 Hans Christian Andersen 1924 – 1969
Hans Christian Andersen blev født den 12. 11. 1901, en søn af Hans Andersen, han blev gift med Marie Schmidt den 17.10.1901, datter af bygmester Hans Schmidt, Stolbro. Gården er over 200 år gammel og overtaget af Hans Christian Andersen i 1924. Hans Christian Andersen døde 23. 3. 1969, og da ingen af børnene ville overtage ejendommen, blev den solgt til Harald Andersen i 1969. Enken flytter til Bakken i Guderup, og her døde Marie Andersen den 10. 8. 1984.

Børn
1) Christine Andersen gift med Frederik Petersen, Mjanghøj 
2)  Anne Andersen gift med Nis Christensen, Mjels
3) Hans Andersen gift i Svenstrup.

3 Harald Andersen 1969
Harald Andersen kom hertil for at arbejde på Danfoss, han boede først hos forpagter, Peter Petersen, Agridgård. Han købte ejendommen i 1969. Harald Andersen blev gift med Jytte Valentin en datter af Hans Valentin Lysholmvej 7. Jytte er meget interesseret i heste, og de opbyggede en ridehal, og i en del år kom der 35 ryttere til undervisning under ledelse af Christen Bladt, Majbøl. De er begge beskæftiget på Danfoss.

Børn
1) Freddy Christian Andersen, blev konfirmeret i Egen Kirke den 13. 4. 1986. boede på Frederikshof og omkom ved en ulykke. 8. sep. 1997, begravet den 13. sep. ved Egen Kirke
2) Karen Andersen, blev konfirmeret den 22. 4. 1990, forældrene købt hus på Damtoften 3 Elstrup, hun boede hun nogle år, huset er nu lejet ud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *