nr. 1 Tandsletvej

1 Niels Haugård Junker 1958 – 1997
Huset er et selvbyggerhus, det blev bygget på udstykket præstelandsjord i 1958, ejeren er Niels Haugård Junker, og dem der hjalp til var: Lorenz Stollig, Tandsletvej 7, og Jørgen Jacobsen, Fynshavvej 4, den sidstnævnte var murer, de opført tre huse.

Niels Junker er født den 18. 8. 1922, søn af Daniel Junker der ejede det gamle stamsted der hørte ind under Østerholm Slot, Voldstedvej 1.  Han blev gift med Ulla Illermann, født den 21. 5. 1923, datter af møller Illemann, Havnsø Mølle, Føllenslev Sogn, Sjælland. Niels Junker kom tidligt i lære, på Danfoss, og blev senere ansat som overværkfører. Ulla har altid gået derhjemme, og var en dygtig kone, der holdt alt i god orden. Niels led i mange år af ledegigt, så han var en del handicappet af sin sygdom. Han døde pludseligt den 14. 3. 1991, 69 år gl. Ulla skrantede de sidste år, og døde den 7. april 1997, 74 år gl. bisat fra Egen Kirke den 12. apr. 1997

Børn
1) Britta Junker er uddannet indenfor bankvæsenet, og gift med Erik fra Augustenborg, og bosat i Horsens.
2) Flemming Junker er uddannet elektriker og arbejder på Danfoss. Han blev gift med Hertha Kristensen, datter af Dagmar og Clemmen Kristensen, Dyndved 8. De blev skilt. De har to drenge, Morten og Michael

2 Morten Junker 1997
Morten er en søn af Hertha og Flemming Junker, og et barnebarn af den første ejer. Han flyttede ind i huset efter sin farmor, Ulla Junker, da hun døde i 1997. Morten er samlever med Mette Husballe, en datter af Birgit Pfeffer, Fruerhøj 10 Sjellerup. Mette uddanner sig som børnepædagog i Åbenrå. De har restaureret huset, og i 2004 har de bygget nogle fag ved huset og lagt nyt tag på.

Børn
1) Jonas Husballe Junker, f. foråret 2005

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *