nr. 6 Skadebjergvej

Billedet er taget i 2009

1 Jørgen Jørgensen 1986
Huset er opbygget i 1986 som aftægtshus, men er et selvstændigt parcelhus, på en grund der er frastykket fra Hans Jørgen Jørgensens ejendom Skadebjergvej 3.  Det er opbygget af Jørgen Jørgensen født 15. 2. 1924, søn af Jørgen Jørgensen, Skadebjergvej 3. Jørgen Jørgensen blev gift med Karoline Marie Christensen født den 10. 10. 1927, datter af forpagter Hans Jørgen Christensen Meklenborg, Lebøllykke Tandslet Sogn. Da deres søn Hans Jørgen godt ville overtage Skadebjergvej 3, frastykkede Jørgen Jørgensen grunden og opbyggede huset her. Nu var det slut med aftægtsydelsen, huset blev bygget på egen regning, og de første år fik vi efterløn og senere folkepension.

Der var ellers ved at komme vanskeligheder under opbygningen af huset. Det var et firma fra Christiansfeld, Økoflex der opbyggede huset og det gik konkurs. Der blev forhandlinger med en kurator, nogle af håndværkerne kom til at sætte nogle penge, huset blev bygget for 500.000, grunden er uden beregning

I året 1996 opstartede “Egen Lokalhistoriske Forening”, den blev Jørgen involveret i, og nu i 1998 er han formand, og det giver beskæftigelse både til Karoline og Jørgen Jørgensen

Børn
1) Karen Marie født 5. 4. 1950. sygeplejerske og gift med Jørn Erik Kunz, Notmark, salgschauffør ved Carlsberg i Sønderborg, senere på Linak de bor Harevænget 13 i Guderup
2) Hans Jørgen Jørgensen født den 2. 12. 1952, overtog ejendommen, Skadebjergvej 3, og drive den som hobbylandbrug, han har arbejde som ingeniør på Danfoss. Han er gift med Gretel Denker født den 15. 8. 1954, datter af Bent Dencker, Blåmosevej 3 i Høruphav. Gretel er kontoruddannet og ansat på Danfoss.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *