nr. 2 Skadebjergvej

Billedet er taget i 2009

1 Kirsten Andersen 1876 – 1923
Her på Skadebjergvej 2 ligger et lille ældre hus hvor faster Kirsten Andersen boede.  Hun var ugift, og var en datter af Jens Peter Andersen, urmager, Flædbækvej.4, og hendes søster Anne Marie blev gift med Peter Jensen, Elstrup Overby 16. Hendes fader havde købt huset til hende. Faster Kirsten havde en lille butik med småting og slik. Hun syede også kapotter til ældre damer.                                                               

2 Nicolaj Peter Ohlsen 1923 – 1948
Nicolaj Olsen var smed, boede lige ved siden af huset, i nr. 4.  De arver huset, da Kirsten Andersen døde. Smed Nicolaj Olsen lejer huset ud, og sælger det i 1948. Til Christian Jørgensen.

3 Christian Jørgensen 1948 – 1979
Christian Jørgensen er født den 29. 3. 1903. Han blev gift med Marie Sofie Johansen, født den 7. 6. 1901, hun var fra Stovgård på Sundeved. Han var i mange år tjenestekarl hos Christian Jespersen, Flædbækvej 2. De boede en del år i aftægtshuset der tilhørte Elstrup Nederby 8. De købte huset i 1948 og Christian Jørgensen blev ansat ved Johan Vierech, og var med ved dræningsarbejde på markerne, der dengang foregik ved håndkraft. Sofie døde den 24. 9. 1966. Christian blev de sidste år senil og kom på Løgumgård, her døde han den 12. 7. 1977.

Børn
1) Helene Jørgensen blev gift med murer Tage Nielsen, de købte det gamle slagteri i Ketting
2). Bodil Jørgensen, en datter af Lene, som var deres barnebarn, optog de som adoptivbarn, og voksede op, hos sine bedsteforældre. Hun blev gift i Grindsted, blev skilt og har to børn. Diana

4 Helene Nielsen 1979 – 1987
Helene og Tage Nielsen, arvede huset efter hendes far, Christian Jørgensen

5 Kurt Nielsen
Det blev Helene og Tage Nielsens søn, Kurt Nielsen, der boede i huset. Han blev gift med Kaja Christensen, en datter af Marie og Peter Carl Christensen, Dyssevænget i Guderup. Kurt Nielsen og faderen, Tage Nielsen, der var murermester, renoverer huset, og bygger en stue til ved huset. De blev skilt, og Kurt gifter sig anden gang med Lone Diedrichen fra Hørup. De købte hus i Stevning på Mejerivej.  Senere fik han stillingen som kirketjener ved Hørup Kirke. Lone havde en søn Rasmus.Kurt havde i ægteskabet med Kaja to piger. Tina    

6. Marie og Carl Johansen 1987 – 1992
Marie og Carl Johansen købte huset i 1987, de var pensionister og kom fra Falster.

7 Jonna Nürnberger 1992
Huset stod længe tomt og var til salg. Jonna Nürnberger er født den 26. 5. 1970, hun købte huset i 1993. Hun er en datter af Birgith og Povl Nûrnberger, der var købmand i Svenstrup en tid. Hun er født den 26. 5. 1970. Hendes forældre har købt hus på Fynshavvej 6 i Elstrup. Jonna arbejder i Høruphav, hos Sylvest Jensen.

8 Lars Thomsen & Louise Davidsen 2013
Huset overtages af Lars Thomsen & Louise Davidsen og rives ned i februar/marts 2014

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *