nr. 29a Flædbækvej

1 Christian Bragh 1907 – 1927
Christian Bragh er født den 6. 3. 1868, han kom fra Dyndved, og blev gift med Anna Dorothea Smidemand, den 4. maj 1893, datter af Peter Jensen Smedemand, Hønshøjvej 4. De overtog gården Hønshøjvej 4, efter hendes fader, men solgte den, og opbyggede husmandsstedet i 1907 i Elstrupskov. Christian Bragh solgte ejendommen i 1927 til Jørgen Hansen, og flyttede på aftægt

Børn
1) Anne Marie gift med Jørgen Moldt i Guderup,
2) Margrethe gift med Jørgen Thorsen, Pindesholm 

2 Chresten Andersen 1930 – 1953
Chresten Andersen købte ejendommen i 1930, han flyttede ud på aftægtshuset i 1953, og var her indtil sin død. Anne Marie Andersen boede her, selv i mange år, de sidste år kom hun ind på ejendommen og svigerdatteren Ingrid Andersen, plejede hende indtil hun døde.

Børn
1) Christen Andersen, blev gift med Marie Elisabet Andersen, og overtog hendes fødehjem på Nørregade 15 Stolbrolykke
2) Claus Andersen blev gift med Christine Phillipsen, Damtoften 3. Han blev skovløber i Elstrupskov
3) Peter Andersen var ugift og bosatte sig i Svenstrup.
4) Jacob Andersen, blev gift med Ingrid Sørensen fra Stenderup, de overtog ejendommen       

3 Egon Andersen 1976
Egon Andersen er født 16. 5. 1948 og er søn af Jacob Andersen, der havde ejendommen. Egon blev gift med Margit Berg, født den 4. 5. 1949, en datter af Berg fra Tønder egnen De blev gift i 1973. Huset blev frastykket  da Egon Andersen købte aftægtshuset af sine forældre. De ombyggede det hele, og i dag fremstår det som et helt nyt parcelhus. Egon Andersen er udlært snedker og var i lære hos Peter Jørgensen, “Als Møbelindustri” i Sjellerup, og her arbejde han til 1979.  Egon fik arbejde som snedker på Danfoss og Margit har i mange år været rengøringsassistent samme sted. Egon var i en årrække spejderleder for minierne i Guderup. Han var også en ivrig havemand, og gik mange ture. I påsken 30. marts 1997 camperede de i Jylland, og Egon blev om morgenen, ramt af en blodprop, han døde 48 år, og efterlader enke og to børn. Margit har solgt huset i 1998 Ejendoms-vurdering 540.000 kr. til sin datter Anette og svigersøn John Ebbesen. Margit flyttet til Runevænget i Guderup, og har købt hus på Klynstoft 1 Guderup. .

1) Anette Berg Andersen, født den 5. 7. 1975, konfirmeret i Egen Kirke den 15. 5. 1988, hun er samlever med John. Ebbesen. Hun er uddannet inde for Social og Sundhedsvæsen.
2). Bjarne Andersen, født 25. 7. 1976, blev konfirmeret i Egen Kirke den 7. 4. 1991, var i lære hos Brødrene Møller i Vollerup.

Mindeord
Egon Andersen, Flædbækvej 29 A, Elstrupskov, Nordborg er pludselig død efter en blodprop, 48 år. Han kom i lære som møbelsnedker hos Peter Jørgensen i Sjellerup, hvor han arbejdede til 1979. Derefter fik han job på Danfoss, hvor han arbejdede som snedker til sin død.

Egon Andersen blev i 1973 gift med Margit Andersen. Han var i en årrække spejderleder for minierne i Guderup. Han var også ivrig havemand og campist. Familien var altid i centrum for ham. Egon Andersen efterlader sin hustru Margit, datteren Anette og svigersønnen John i Nordborg og sønnen Bjarne, der stadig bor hjemme samt sin far og to søskende.

4 Anette Andersen og John Ebbesen 1998 – 2003
Anette og John købte huset af Margit Andersen, (Anettes mor), John Ebbesen er medhjælper, og Anette Andersen er udannet indenfor Social og Sundhedsvæsenet. John Ebbesen er født den 17. 11. 1971. Anette er født den 5. 7. 1975. Den 20. 7. 2002 fødte Anette en dreng, på 1 kg, Kristian Berg Ebbesen, blev døbt i Egen Kirke forår 2003. De sætter huset til salg i 2003, ejendomsvurdering   

845.000, det blev solgt med det samme.

Esben R. Ovesen 2003
Dorthe Johannesen og Esben R. Ovesen, købte huset, de boede Dyssevænget 31.  Dorthe er datter af Elsebeth og Bent Johansen, de overtog hendes fødehjem på Hellesøvej 35. Bent Johannesen er født på Skærtoftvej 2 i Østerholm. Hun mistede sine forældre tidligt. De har to børn, den ene går i skole.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *