nr. 27 Flædbækvej

“Bønsløkkegab”

Ejendommen er udstykket fra Jens Hansen Bondes gård i Elstrup Overby 15.

1 Christian Jensen Bonde 1836 – 1849
Christian Jensen Bonde var født den 6. 7. 1806, søn af Jens Hansen Bonde Elstrup Overby 26. Han blev gift 19. 5. 1832 med Mette Kathrine Hattesen født den 24. 7. 1808 Christian J. Bonde blev udtaget til soldat til de danske kyrasser. Da han havde aftjent sin værnepligt og kom hjem, fik han ansættelse hos hertug Christian August i Augustenborg, dels til ridning af heste og dels som tjener ved gæstebud og lignende. Krybskytterne pinte og drillede hertugen, og der var for få skytter eller jægere. Hertugen besluttede at der skulle ansættes en skytte i nærheden af Nørreskoven, og han valgte Christian Jensen Bonde. Christian Jensen Bonde fik af sin far en parcel af marken “Hønshøj” til at bygge på.  Hertugen hjalp ham med midler og materialer, og han oprettede ejendommen her i et hjørne af marken

Christian Jensen Bonde blev nu skytte i Nørreskoven og skulle stå til rådighed for hertugen. Mette og Christian J. Bonde flyttede herud i 1832. Det kunne også hænde han fik en hest fra den kongelige stald der skulle tilrides. Christian Jensen Bonde døde den 30. 8. 1849. Mette Kathrine Bonde døde den10. 1. 1871.

Børn
1). Mette Marie Jensen Bonde f. 16. jul 1832, Østerholm, døbt: 22. jul. 1832, Egen. 
2). Jens Jensen Bonde f. 6. sep. 1834, Elstrup, døbt: 21. Sep. 1834, Egen, gift med Ellen Smidemand, Jens død 28. Sep. 1896, Sønderborg. Maibølls Sønderborgregistre: Jens Jensen Bonde er landmand 3). Jørgen Jensen Bonde f. 5. dec. 1836, Elstrupskov, døbt: 11. dec. 1836, Egen, død 30. jan. 1837, Elstrupskov, begravet 5. feb. 1837, Egen. Revierjæger Jens Jensen Bonde (RC1665) i Broballe hh, boelsmand Christen Jørgensen Moes (EG1626) ved Elstrup, Anne Cathrine, boelsmand Hans Jensen Bondes (EG1421) hustru i Elstrup, ungkarl Frederik Jensen Bonde (OX1666) og pigen Dorthe Pedersen (CF2000?). 
4). Anne Marie Jensen Bonde f. 22. nov. 1837, Elstrupskov. 
5). Jørgen Jensen Bonde f. 17. jun. 1840, Elstrupskov. 
6). Anne Christine Jensen Bonde f. 25. apr. 1843, Elstrupskov, død 15. okt. 1844, Elstrupskov. 
7). Anne Christine Jensen Bonde f. 15. nov. 1845, Elstrupskov.

2 Jens Jensen Bonde ca. 1849 – 1896
Jens Jensen Bonde født 6. 9. 1834, han var søn af den foregående mand. Hans første kone døde, de havde ingen børn. Anden gang blev han gift med Ellen Smidemand født 18. 10. 1838, datter af Jens Petersen Smidemand, Hønshøjvej 4. Ellen døde 30. 5. 1927. Jens Jensen Bonde døde den 28. 9. 1896.

Børn
1). Christian Jensen Bonde, født 18. 1. 1870
2), Anne Marie Bonde, født 18. 2. 1866
3). Anna Dorothea Bonde, født den 6. 9. 1868
4). Anna Bonde født den 15.1. 1872
5). Christine Bonde født den 23. 10. 1874
6). Jens Jensen Bonde, født 1879

3 Christian Jensen Bonde ca. 1896 – 1927
Christian Jensen Bonde født 18. 6. 1870, en søn af den foregående ejer, han blev gift med Anna Frederiksen født den 18. 9. 1875 fra Stevning.1907 har Christian Jensen Bonde købt et engareal., som blev taget fra igen, ved jordfordelingen i 1960. Ejendommen brændte første gang i 1899 ved lynbrand, den blev ødelagt og opbygget igen. Ejendommen brænder igen ved lynbrand ca. 1905, den blev genopbygget samme år. Christian Jensen Bonde døde den 22. 1. 1946. Hans hustru Anna døde den 9. 6. 1926.

Børn
1). Jens Jensen Bonde født den 1. 12. 1899, død den 5. 2. 1966, var gift med Anna Vinter Hansen fra Kold Sogn, hvor de overtog hendes hjem. De havde 7 børn
2). Frederik Jensen Bonde overtog ejendommen.

4 Frederik Jensen Bonde 1927 – 1966
Frederik Jensen Bonde overtog stedet efter sin fader, Christian Jensen Bonde. Frederik Jensen Bonde er født 15. 10. 1902, han blev gift med Kirstine Marie Duus født den 4. 1. 1900, Vollerup, Ulkebøl Sogn Sønnen Christian ville ikke være landmand. Ditte og Frederik solgte husmandsstedet til datteren Inge og Jørgen Jørgensen, de havde en slagterforretning på Vestergade 13 i Guderup. Ditte og Frederik købte hus på Vestergade 8 i Guderup. Frederik kom på plejehjemmet i Nordborg, her døde han den 21. 8. 1979. Ditte blev boende i sit hus og her døde hun den 28. 29. 1994.

Børn
1). Christian Bonde født 22. 5. 1928 var ugift.
2). Inge Bonde født den 30. 5. 1931 gift med Jørgen Jørgensen

5 Jørgen Jørgensen 1966 – 1977
Jørgen Jørgensen født den 11. 7. 1930 søn af bagermester Hans Jørgensen, Vestergade 3 Guderup, han blev gift med Inge Bonde født 30. 5. 1931, datter af forrige ejer Frederik Bonde. De købte ejendommen og Jørgen havde nogle kreaturer gående på græs om sommeren, stuehuset blev lejet ud. Jørgen Jørgensen døde 12. 7. 1977.

Børn
1). Ruth Jørgensen født 30. 10. 1952, gift Lemand Axelsen, Agtoftsvej 4 Ulkebøl
2). Ove Jørgensen overtog ejendommen Flædbækvej 27 Elstrupskov.

6 Ove Jørgensen 1977
Ove Jørgensen f. den 22. 10. 1956, en søn af Inge og Jørgen Jørgensen, slagtemester, Vestergade 13 i Guderup. han blev gift i 1980 med Birthe Haugård født den 9. 11. 1956., Augustenborg. Da faderen døde, købte han ejendommen af sin mor Inge Jørgensen, født Bonde.

De flytter til Elstrupskov, Ove restaurerer den fra yderst til inderst, både stuehuset og stald, han skalmurer huset sætter nye vinduer i og lægger nyt tag på. Ove bygger en lade i marken, hvor han har heste, og kreaturer, og planter gran i noget af jorden, han køber en skov på Holmvej mod Sjellerupskov. Birthe er kontoruddannet og Ove er uddannet elektriker, har været portner på Danfoss, og er nu ansat ved “Kontor Syd” i Sønderborg. Den 5. juni 2005 har Ove H. Jørgensen solgt sin skov til Hans Jørgen Hvid. Holmvej 32

Børn
1). Brian Jørgensen f. den 3. 6. 1982, konfirmeret i Egen Kirke den 14.april 1996. Brian blev udtaget til garderhusar, og red efter kronprinseparret Frederik og Mary, da de havde bryllup den 15. maj 2004
2). Tina Jørgensen f. 5. 6. 1985. blev konfirmeret i Egen Kirke den 11. april 1999.blev student 2005

Jens Jensen Bondes erindringer
Hist hvor vejen slår en bugt. Når man ved Ketting kører lige ud i stedet for at bøje til venstre efter Egenmølle, kommer man igennem Lillemølle til Elstrup. Der fortsættes ad den langstrakte Elstrup gade, ned forbi den forhenværende Elstrup Kro og videre, en halv snes minutter, hvor vejen så deler sig. Vejen til højre fører til Nørreskoven. Ved vejen til venstre ligger et husmandssted, og noget længere fremme en bondegård, min mors fødehjem.  Husmandsstedet der er mit føde- og barndomshjem, blev i 1899 ødelagt ved lynbrand og blev derefter opført igen af min ældste bror, som dengang ejede stedet, i sin nuværende skikkelse. Men hvorfor blev dette mindre landsted bygget på denne plet?

Min bedstefader, Christian Bonde, var en af sønnerne på en meget smuk gård i øvre del af Elstrup og var født omkring 1800 tallet. Han blev, da han skulle være soldat, udtaget til de danske kyrasser. Da han havde aftjent sin værnepligt og kom hjem, fik han ansættelse hos Hertug August i Agustenborg, dels ved tilridning af heste og dels som tjener ved gæstebud og lignende.Ved hoffet var der en ung stuepige fra Ulkebøl, født Hatten.Hun var begyndt på slottet som barnepige. Og som det går, blev de i tidens løb enige om at gifte sig, men nu skulle de altså have et hus, og nu trådte hertugen til hjælp. Krybskytterne pinte og drillede hertugen og der var for få skytter eller jægere, som far kaldte dem.Altså resolverede hertugen. at der skulle ansættes en skytte nær Nørreskoven.

Bedstefars fødegård ejede en større mark netop der, hvor vejen fra Elstrup deler sig. Marken hed og hedder vel endnu i dag “Hønshøj”. Af denne mark fik min bedstefader en parcel til at bygge på, og hertugen hjalp med midler og materialer.

Så blev bedstefar og pigen fra Ulkebøl gift og flyttede ind i den nybyggede skyttebolig, som foruden aftægt til venstre indeholdt den egentlige lejlighed og lo og stald, hvor der var plads til en hest og tre køer og desuden en mindre svinesti med plads til et par svin. Huset var bygget i en længe, syd- nord, parallelt med vejen. Fundamentet bestod af større kampsten, som for øvrigt efter branden i 1899 blev liggende og igen benyttet som fundament for nybygningen.

Murene var, som det hed, stænderværk, (bindingsværk) og imellem egestolpene var der så murværk. Vinduerne var kun små og glasruderne indfattet i bly. Gulvene i forstuen og de tre stuer var teglsten samt deslige også i køkken og spisekammer. I vaskerummet med vaskekedel og bageovn var der kun almindelige brosten. Så kom loen, som optog hele bredden af huset, og fra den kom man ind i stalden. Ved køb af jord var det tilhørende jordareal blevet 7 tønder god alsisk jord, og så begyndte hverdagen for mine bedsteforældre. Min far fortalte os småtræk fra sin barndom, da hans far til enhver tid, ikke mindst som skytte, stod til hertugens rådighed. Det hændte også, han fra den hertugelige stald fik en ung hest, som skulle tilrides, noget som særlig interesserede far.

På en markvej i nærheden foregik den spændende eksersits med den unge hest, idet rytteren red alle gangarter frem og tilbage på markvejen på den i begyndelsen næsten ustyrlige hest. Men det var ikke alene den egentlige tilridning, som var målet. Hesten skulle også være skudsikker, og det opnåedes ved at bedstefar under ridtet skød med pistol og skød ud mellem hestens ører til den også havde vænnet sig til skud og altså var skudsikker. Så fik hertugen hesten igen og bedstefar fik en anden i stedet for.

Ved de foranstaltede hestevæddeløb på Ruhmorsgårds mark ved Ketting fortalte far, var hans far til hest, og det var hans hverv at se at banen var klar og gribe ind, hvis der skete uheld på banen under ridningen, og tillige holde tilskuerne i passende afstand. Til hans rådighed havde han nogle håndfaste karle, som på hans kommando trådte til i muligt påkommende tilfælde. Det hændte også, der kom ridende bud fra hoffet med besked om omgående fremskaffelse af et eller to stykker vildt til det hertugelige køkken.

Så blev der spændt for fjælevognen. Far som nu var en større dreng sad foran og kørte, bagi sad hans far parat med bøssen, og nu var de så i Nørreskoven.Vildt var der nok af, og så var der det, at vildtet ikke var sky overfor et hestekøretøj, men nysgerrigt afventende. Ved passende situation knaldede bøssen og det nedlagte vildt læssedes på vognen og så hastigt hjemad. I en fart skiftedes hestens seletøj med saddel og bidsel, og med vildtstykket foran på saddelknappen gik det i skarp trav til Augustenborg og afleverede i det hertugelige køkken. Var der kommet uventede gæster, skete det bedstefar måtte blive og hjælpe ved betjening o. s. v.

Fra krybskytternes overdrev huskede far et par små episoder, som nok havde gjort særlig indtryk på ham. Dengang var det almindelig skik og brug at folk gik til alters en eller to gange om året, hvad for øvrigt også var tilfældet i min barndom. Altså bedstefar og bedstemor holdt en søndag kirke og altergang. Ved kirkelågen i Egen stod der, da de kom og gik ind, nogle mænd, deriblandt to som havde ry for at være krybskytter. Men da klokkerne ringede og folk samledes i kirken, gik de to mænd i stedet for at gå til gudstjeneste, hjem og fik fat i bøsserne og gik på jagt. Skytten holdt jo altergang og kom næppe på distriktet den dag. Men det blev en sørgelig og drastisk historie for de to krybskyttere. Ved et vådeskud blev den ene dræbt af sin kammerat. Hændelsen blev meget drøftet af egens befolkning og udlagt derhen at det var ” Vorherres” straf for det, at de var gået på krybskytteri i stedet for, som det var meningen at gå i kirke.

Og engang fortalte far, kom der et ridende bud fra hertugen med besked om at skytten, hans far, hurtigst muligt havde at indfinde sig ved hoffet, da ” Durchlaucht” ville tale med ham. Så blev hesten i hast sadlet. Ankommet til slottet fik han besked straks at melde sig hos ” Durchlaucht”.  Der var sket det at den “hvide hjort” (råbuk) som i øvrigt var fredet, af en, af skytterne var blevet indleveret med et brækket forben efter, som det så ud til, at den allerede havde ligget død i nogen tid. På gulvet lå bukken, og hertugen gik rasende frem og tilbage.”Nå, det var godt de kom Bonde, her ser De hvad der er sket. Nu håber jeg, De kan give mig besked om bukken er blevet anskudt af en krybskytte. Skytterne, der er her til stede, har opgivet den egentlige årsag til bukkens endeligt”

 Så lagde far sig ned ved bukken og med spidsen af sin kniv undersøgte han det brækkede knæled.

Efter en lille tids nøje undersøgelse rejste han sig, rakte forsigtigt hertugen kniven og sagde: Her ser ” Durchlautch” på spidsen af kniven nogle små skæl af hagl, som siger os, at bukken er blevet offer for en krybskytte og derefter ikke har kunnet klare sig. At de andre skytter ikke fandt den rigtige årsag, lå det nok for en del i, at de på en måde var bange for hertugens vrede og derfor helst ville tie og skjule deres mening. Bedstefar havde af hertugen fået foræret et fint dobbeltløbet jagtgevær, naturligvis forlader. Denne bøsse benyttede min far endnu i min barndom, når han gik på jagt. I skæftet var indgraveret hertugens navnetræk.

Da far døde i 1896, fik jeg geværet, uheldigvis tog jeg ikke geværet med mig, da jeg flyttede hjemmefra, og efter branden i 1899 fandt jeg kun de forkrøllede, halvt smeltede løb. I året 1889, da jeg var ti år, blev huset restaureret både ud- og indvendig med nye udvendige mure, ny indgangsdør og nye større vinduer. I stuerne kom der bræddegulv o. s. v. Den 30. oktober samme år holdt min mor 50 års fødselsdag. Min far var en del år ældre.

Når far fortalte minder fra sine drengeår i hertugtiden, var det oftest inden såkaldte mørkningstime. Den primitive petroleumslampe var endnu ikke tændt, der skulle spares. Far fortalte også træk fra sin soldatertid i Flensborg ved 4 jægerkorps fra 1857 til 59 og en senere indkaldelse til koporalskolen fra januar til maj i 1861.  Han deltog i krigen 1864 som korporal ved 21 regiment 3 kompagni. Hans” tysk og dansk visebog ” fra soldatertiden og dagbogen fra 1864, hvori han fortæller om de daglige oplevelser dag for dag krigen igennem, og tillige et fotografi fra 1864 er i min besiddelse.

Astrid Lund Parkgade 12. 6400 Sønderborg.

Aktene er skrevet af efter min fars originale håndskrift.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *