nr. 21 Flædbækvej

Billedet er taget i 2009

Huset er meget gammelt og menes at være opført i 1764, ifølge en overligger over døren i huset hvor årstallet anført. Af ejere ved vi kun:

1 Jørgen Jørgensen
Jørgen Jørgensen kromand, han var lidt skæv i hovedet og så lidt mærkelig ud, han var ugift. Der var en Lorenz Jørgensen der var kromand på Elstrup kro fra 1832 – 1839, det er muligvis i familie med Jørgen Jørgensen, da navnet kromand har fulgt med ham.

2 Christine Clausen.
Christine Clausen hun er født den 10. 3. 1881, hun er enke efter Jacob Clausen, de havde haft ejendommen, Flædbækvej 30.

Børn
1) Christen Clausen blev gift med Christine født på Mjelsmark. Christen Clausen købte Flædbækvej 1. Det sted hvor det gamle kro havde ligget der brændte i 1883, og ejendommen blev genopbygget, til et husmandssted, og kroen blev opbygget på modsatte side af vejen
2) Peter Clausen bosatte sig i Mjang
3) Christine Clausen, født 26. 5. 1919

3 Peter Clausen til 1945
Peter Clausen gift med Marie Cathrine f. Ingemann, overtog huset efter moderens død, og havde det til udlejning helt frem til 1945, da solgte han huset til Peter Asmussen for 3.340 kroner

4 Peter Asmussen 1947 – 1969
Peter Asmussen er født den 11. 7. 1979. søn af Peter Asmussen, Sønderborg. Han blev gift 1 gang med Marie Jørgensen fra Helved. Marie Asmussen døde ca. 1945. Peter Asmussen blev gift anden gang med Caroline Vollbreckt, født den 11. 7. 1922. Hun var meget dygtig med sine hænder, og udspændte hæklede lyseduge for folk. Peter og Caroline flyttede til Sjellerupvej i Guderup. På grund af sygdom tilbragte de, de sidste år på Plejecentret i Guderup. Peter Asmussen døde den 2. 7. 1985, og Caroline døde 12. 1. 1986.

Børn i første ægteskab med
1). Jørgen Asmussen blev gift og bosat i Ketting
2).  Frede Asmussen blev gift med Elna Jørgensen, en datter af vognmand Hans Jørgensen, Stolbro. De byggede et nyt hus på Skolegade 18 i Guderup

Børn i 2 Ægteskab med Caroline
1). Ingrid Asmussen født den 9. 5. 1947
2) Poul Erik Asmussen født den 15. 5. 1948 

5 Jørgen Kjær 1969
Ingrid Asmussen blev gift i 1969 med Jørgen Kjær, der er født 11. 8. 1940, søn af Hans Peter Kjær, Padholm, Notmark Sogn. I 1969 blev det af myndighederene givet tilladelse til at afbrænde det gamle faldefærdige bindingsværkshus. De opbyggede et Panbo bjælkehus. Senere skalmurede de huset med sten udenom. Der er i nyere tid tilkøbt jord, i begge ender af grundstykket, et stykke der havde tilhørt Nordborg kommune, og et stykke af gårdejer Jørgen Thorsen, Flædbækvej 3.

Ingrid er meget dygtig til almuemaling, hun underviser i kurser om aftenen, der holdes om vinteren i forskellige foreninger.

Børn
1). Tim Kjær er født den 25. 1. 1968 bor hjemme.
2). Lars Kjær er født den 22. 8. 1969, konfirmeret i Egen Kirke d. 8. 5. 1983, har købt hus Østermarken 20 ved Stevning, senere købte Lars huset på Flædbækvej 15
3). Bent Kjær er født den 31. 1. 1971 blev konfirmeret i Egen Kirke d. 29. 4. 1985.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *