nr. 2 Flædbækvej

Billedet er taget i 2009

Fæsteboel nr. 127 Gård Nr. 4
Dette boel har ligeledes fra gammel tid af været en fæstegård. Det ligger på den modsatte side af gaden, omtrent lige overfor hvor den forrige gård har stået. Det har gerne været udgivet som nr.4 rækken. Af mænd på dette boel fra 1590 kendes følgende

1 Klaus Hansen 1590
Lille Klaus Hansen findes her i 1590. Hans tiende til kirken udgjorde 5 ½ skj. byg og 9 skj. havre.

2 Klaus Jørgensen 1590 – 1650
Klaus Jørgensen, i den nærmest følgende tid findes han her.

3 Jørgen Klausen 1650 – 1673
1650 findes unge Jørgen Klausen her. Han er sikkert en søn af foregående mand. Han fik også part i det øde boel

4 Jørgen Jørgensen 1694 – 1709
Jørgen Jørgensen findes her i 1694, der vistnok er søn af forrige mand. Det ses deraf, at han har det samme mandstolssæde i kirken som boelet endnu har.1702 udgjorde hans tiende til kirken 5 ½ skj. byg og 9 skj. havre. Jørgen Jørgensen er død før 1709. Enken har vistnok ægtet den følgende mand.

5 Christian Petersen Hvid 1709 – 1732
Christian Petersen Hvid, han findes her fra 1709 – 1721. I disse år er flere børn blevet ham fødte. 1711 døde to af hans børn. Her kaldtes han altid Christian Hvid. 1713 havde han en hest og en rytter indkvarteret af oberst Schiftedeckers kyrasserer. 1732 var Christian Petersen Hvid på aftægt Han døde 1746. 73 år gl. Nogle år efter døde hans enke Anne Hvid, 80 år gl. Christian Petersen Hvid har uden tvivl bragt navnet Hvid ind i på boelet.

Børn
1). Jørgen Christiansen Hvid f. 1708, død 1753, 45 år gl.
2). Anne Mare Christiansdatter f. 1711 blev gift med Peter Christensen Dreier, kådner i Elstrup. Hun døde 1746, 35 år gl.

6 Hans Jørgensen Hvid 1732 – 1758
Hans Jørgensen Hvid er f. 1699. er søn af Jørgen Jørgensen og en stedsøn af Christian Petersen Hvid, hvorfor han almindelig kaldes Hans Jørgensen Hvid. 1732 sidder han som mand på boelet. Han kunne ifølge en indberetning til amtshuset, ligesom de andre mænd så sit areal 2 ½ tdr. rug, 4 ½ tdr byg, 8 tdr. havre, 1 tdr. ærter og 3 skj. boghvede. 1758 overlades boelet til sin søn. 1762 døde Hans Jørgensen Hvid, som havde været boelsmand i Elstrup 63 år gl. 1774 døde hans enke Mette, 77 år gl.

7 Jørgen Hansen Hvid 1758 – 1795
Jørgen Hansen Hvid var søn af foregående mand, han er født 1729. Han overtog faderens fæsteboel 1758. Det meddeles om ham i 1764, at han har fået et stykke land af sin toft i sin abildgård, som er 5 faun i den ene og 3 faun i den anden kant, derfor skal enhver husbond på boelet årlig give til byen ½ tdr, øl til minde. 1772 fik Jørgen Hansen Hvid eller Wiid ved udskiftningen tillagt sit boel 29 tdr. 4 /16 skj. land stort mål i Røgelager, Erdbjerg, Gautland, Leerholm, Leerholmmaj, Windkinsmaj, Højsvengholdt og Hauvkilsmose. Derved fik han det hele af sin jord godt beliggende øst og nordøst ud fra sin gård. 1770 i juli var kvægpesten hos ham og flere andre af byens mænd. De indhegnede et stykke grund i marken, hvor det syge kvæg gik afsondret for sig selv. Kvægpesten holdt sig endnu i byen i december. Dog slap Jørgen Hvid ret godt fra det. 1788 udgjorde hans tiende til præsten 2 skj. rug, 6 3/4 skj. byg, 11 skj. havre. 1754 blev Jørgen Hansen Hvid gift med Karen Christensdatter af Elstrup. Hun døde 1795, 69 år gl. Hun har måske været en datter af boelsmand Hans Christensen i Elstrup. Den 27. 7. 1806 døde aftægtsmand Jørgen Hansen Hvid 77 år gl.

Børn
1). Hans Jørgensen Hvid, boelsmand i Guderup
2).  Christen Jørgensen Hvid, boelsmand i Elstrup,
3). Karen Jørgensen Hvid f. 1771, hun døde 1789 i en alder af 18 år.

8 Hans Jørgensen Hvid 1795 – 1807
Hans Jørgensen Hvid f. 1761 og er søn af foregående mand. Den 21. 2. 1794 blev han gift med Kirsten, en datter af boelsmand Hans Klausen i Guderup. Han sad i nogle år for sin faders boel i Elstrup, således endnu 1807, da han ydede et frivilligt bidrag til de skadelidte københavnere. Imidlertid fik han sin svigerfaders gård i Guderup, og overlod gården i Elstrup til sin bror, der var gift med en søster til hans kone. Denne forandring er sket 1810.

9 Christen Jørgensen Hvid 1810 – 1828
Christen Jørgensen Hvid er en bror til omnævnte Hans J. Hvid. Den 23. 10. 1801 blev Christen Jørgensen Hvid gift med pigen Ellen Hanses af Guderup, datter af bonde Hans Clausen og hustru Anne Peters datter Blom.1810 havde Christen J. Hvid det samme mandsstolestade i kirken som gården endnu har. 1831 udgjorde hans areal 29 tdr. 2 skj. og i Kirmis 1 tdr. 4 skj. Christen Hvid havde ikke det bedste ord på sig, man havde ingen rigtig tillid til ham, da han var mistænkt for at rapse og tilegne sig alt det, han kunne komme af sted med. Det var vel mangen gang kun små genstande, men enhver ting kunne dog tjene ham. Engang blev der stjålet en plov på Hundslevmark, hvilket man havde mistænkt ham for. Imidlertid blev Jacob Andersen sat fast, og da han vedgik at have gjort det, blev han dømt til flere års tugthus. Der var dog alligevel mange der troede at Christen Hvid havde betalt for at påtage sig skylden, for selv at undgå straffen. Imidlertid var Jacob Andersen heller ikke af den bedste slags. Hans hus brændte 1834, der var dem der mente at han selv havde påsat ilden. Den 18. 4. 1833 døde aftægtsmand Christen Jørgensen Hvid, og 4. 9. 1849 døde hans hustru 76 år gl.

Børn
1). Anne Kathrine Hvid, fik boelet.
2). Ellen Hvid, gift med Christian Madsen, boelsmand i Helved. Hun er f. 27. 11 1807.

10 Christen Jespersen 1828 – 1859
Christen Jespersen søn af gårdejer Christen Jespersen og hustru Margaretha Jacobs datter Blom i Dyndved. Den 12. 4. 1828 blev han gift med Anne Kathrine Hvid og fik med hende dette boel i Elstrup. Ligeledes var han arving til sin faders gård i Dyndved. Christen Jespersen er født i Dyndved den 6. 3. 1804. Anne Kathrine er født i Elstrup 10. 3. 1804. gården i Dyndved blev lejet ud til hans bror, Jacob Jespersen, høker i Guderup i en del år. 1846 udgjorde hans tiende her i Elstrup til præsten 2 skj. rug, 6 skj. 3/4 byg og 11 skj. havre. Den 8. 11. 1863 døde Christen Jespersen 59 ½ år gl. i Elstrup. Hans hustru Anne Kathrine døde den 21. 11. 1890, 86 ½ år gl.

Børn
1). Christen Jespersen, boelsmand i Dyndved, f. 2. 5. 1828.
2). Christian Jespersen, boelsmand i Elstrup, f. 22. 8. 1830.
3). Jacob Jespersen, boelsmand i Dyndved, f. 31. 8. 1833.
4). Jørgen Jespersen, en meget brav, smuk og flink ung mand, tjente i et par år som kusk på Lysholm. Han blev dragon og døde under tjenesten i Aarhus Han er f. 21. 6. 1836. Jørgen Jespersen 1857 død 1859. Han rejste herfra til nov. 1857, da min bror gav ham et smukt skudsmål: “Flid og troskab, forenet med et mildt og venligt væsen og hjertens godhed er egenskaber, der fremdeles ville forskaffe ham agtelse og kærlighed, hvorhen han i fremtiden skal færdes”. Han døde af kolera i Aarhus i sept. måned 1859, hvor han var indkaldt ved Dragonerne i juni måned. Hans død blev meddelt hans bror Christian Jespersen i Elstrup af skoleforstanderen, en Ritmester, der roste ham meget, og han skrev, at han var afholdt både af sine foresatte og kammerater. Han blev syg på vagten og døde efter 6 timers forløb uden de sædvanlige smerter, det sidste vel tilføjet af ritmesteren for at trøste hans forældre og slægtninge. Han var et sjældent godt menneske og besad et meget indtagende væsen.
5). Hans Jespersen tjente hos pastor Ahlmann i Svenstrup, han blev gift med en datter af gårdejer Nicolaj Høj i Stevning og fik med hende dette boel.
6). Klaus Jespersen, boelsmand i Sjellerup, han blev gift med Ellen Burchard og fik med hende boelet. Han er f. den 15. 5. 1841.

Jørgen Jespersen 1857 død 1859.
Jørgen Jespersen, en søn af boelsmand Christen Jespersen i Elstrup. Han rejste herfra til nov. 1857, da min bror gav ham et smukt skudsmål: “Flid og troskab, forenet med et mildt og venligt væsen og hjertens godhed er egenskaber, der fremdeles ville forskaffe ham agtelse og kærlighed, hvorhen han i fremtiden skal færdes”. Han døde af kolera i Aarhus i sept. måned 1859, hvor han var indkaldt ved Dragonerne i juni måned. Hans død blev meddelt hans bror Christian Jespersen i Elstrup af skoleforstanderen, en Ritmester, der roste ham meget, og han skrev, at han var afholdt både af sine foresatte og kammerater. Han blev syg på vagten og døde efter 6 timers forløb uden de sædvanlige smerter, det sidste vel tilføjet af ritmesteren for at trøste hans forældre og slægtninge. Han var et sjældent godt menneske og besad et meget indtagende væsen.

11 Christian Jespersen 1859 – 1898
Christian Jespersen er søn af forrige mand. Han er f. 22. 8. 1830. Den 26. 5. 1859 blev han gift med sit søskendebarn Anne Kathrine Madsen, en datter af gårdejer Christian Madsen, Helved.  Hun er f. 16. 4. 1833.  Christian Jespersen har ikke været fri for at være lidt tysksindet, men har dog altid forholdt sig rolig. Han er i øvrigt en meget brav og retskaffen mand, foruden er han flittig, dygtig og fremadskridende landmand der med indsigt og duelighed driver sin gård. Desuden har han lejet en del jord til, både af præstekaldet og andre, han har sat sit mejeri i god stand, derfor fodrer han ikke så lidt på sine køer, der for det meste ser godt ud i huldet. Han understøttes også her af sin lille huslige kone, der altid sætter en ære i at forevise et meget pænt, ordentligt og hyggeligt hus. Hun har også haft sans for at lade sine børn lære noget. Christian Jespersen hører derfor for øjeblikket med rette til en af byens bedste og hæderligste mænd. I hans tid må stuehuset være opført, da det er dateret til 1879/85. Christian Jespersen, aftægtsmand døde den 18. 5. 1914, 84 år gl. Efterladende en enke og tre børn. Hun døde på Lolland hos hendes ældste søn, og var næsten blind

Børn
1). Jørgen Jespersen, studerede jura, blev godsforvalter på Nysø.
2). Christen Jespersen fik boelet
3). Ellen Jespersen blev gift med gårdejer Jørgen Bromand, Sebbelev. 

Her slutter Christian Knudsens Optegnelser

12. Christian Jespersen 1898 – 1938
Christian Jespersen overtog sin faders gård i 1898. Han er f. 3. 12. 1871. Han blev gift den 19. 10. 1899 med Christine Møller fra Himmark, født den 23. 5. 1875. Christian Jespersen havde det samme jordareal, som var blevet hans forfædre tildelt i 1831 – 1833. Christian Jespersen lod gården gå i forpagtning fra 1938 – 1942 til sin datter og svigersønnen. Marie og Jens Jessen, og de fik den som ejendom i 1942. Han døde den 31. 12. 1960. Hans hustru Christine døde den 14. 10. 1967.

Der var to døtre
1) Kathrine Jespersen f. 9. 6. 1909, gift med Jørgen Mathiesen Lysholm
2). Marie Jespersen f. 9.1. 1914 fik gården

13 Jens Jessen 1942 – 1980
Jens Jessen blev gift med Marie Jespersen, hun er f. 9. 1. 1914, og de overtog gården, Jens Jessen er f. 11. 3. 1911, søn af gårdejer Peter Jessen, Bækvej 4. De første 4 år havde de ejendommen i forpagtning, og overtog gården i 1942. Han var en af de første der fik bil i Elstrup, ligeledes var han den første der fik en bugseret mejetærsker, en “Aktiv”, hvor kornet skulle fyldes i sække. En overgang kørte Jens Jessen mælk til mejeriet, begyndte Skadebjergvej 3 i Elstrup, Elstrupskov og Sjellerupskov til Guderup. Jens Jessen var en stille rolig mand der var vellidt af alle, han holdt meget af børn. Jens Jessen solgte marken ud mod Elstrupskov til Svend Erik Kjeldgård Hønshøjvej 4, engang i tresserne. Efter et langt og smertefuldt sygeleje afgik Marie Jessen ved døden den 6. 12. 1970. 56 år gl. Jens Jessen forpagter sin jord ud til naboen, Hans J. Christensen. Jens Jessen døde den 22. oktober 1996.

Børn
1). Knud Christian Jessen f. 19. 2. 1943, gift og bosat på Koldingegnen.
2). Erik Peter Jessen f. 21. 2. 1948 overtog ejendommen.

14 Erik Peter Jessen 1980 – 200
Erik Jessen er f. 21. 2. 1948, søn af den foregående mand. Han gik i lære hos Stein og Mayland A/S Maskinfabrik i Sønderborg og arbejdede her i nogle år. Erik gik nu i gang med at uddanne sig til ingeniør på Sønderborg Teknikum, og er ansat som ingeniør på Danfoss afdelingen i Gråsten. Erik er meget dygtig til at spille musik og har været med i flere orkestre. Han blev gift med Lillian Hansen født den 11. 12. 1954, datter af Marie og Peter Hansen, Præstevænget 9 Guderup, de blev senere skilt. Erik solgte jord til Bjarne Petersen Elstrup Nederby 8 i 1994. I år 2000 besluttede Erik Jessen og hans samlever Bodil Gimm, at sælge ejendommen med 5 ha. jordtilliggende, med tilhørende staldbygning, stor lade, og stor udenomsplads, salgspris 1.295.000 kontant. Bodil og Erik købte hus i Alnor, og flyttede dertil 1 marts 2001. Ejendommen blev solgt til Jyrgen Holthausen.

Der var to børn i ægteskabet med Lillian. Bodil havde flere børn, den yngste Søren var med i Elstrup.
1). Ditte Marie Jessen f. 2. september 1976, konfirmeret i Egen Kirke d.22. 4. 1990. 
2). Martin Jessen f. i juli 1981, konfirmeret i Egen Kirke den 14. april 1996.
2). Søren Gimm Damgård blev konfirmeret i Egen Kirke den 23. 4. 1995

15 Jyrgen Holthusen 2001
Jyrgen Holthusen blev gift med Kerstin, de er begge fra Tyskland, og har boet i Sarup i nogle år. Han får sin pension fra Tyskland. Hans kone har en uddannelse i Tyskland som sygeplejerske, og er ansat på plejehjemmet, Mølleparken i Sønderborg. Jyrgen Holthusen flytter hertil med mange maskiner, han har opkøbt gennem tiderne, hans havde og bier. De har tre skolesøgende drenge der går i dansk skole. Sidst i september 2001 rejste Kerstin tilbage til Tyskland, og tog de mindste to drenge med sig. Ejendommen sætter han til salg sidst i år 2001, den er meget misligholdt, og er svær at sælge, og den kommer på tvangsauktion

Børn
1). Sebastian født 1983
2). Hubert født 1989
3). Sven Ove født 1993  

16 Rikke og Gert Krogh Thomsen 2002
Ejendommen blev solgt ved tvangsauktion den 6. juni 2002, ejendommen er vurderet til 980.000 kr. og købt af Rikke og Gert Thomsen. Rikke Thomsen er født 30. 10. 1974, hun blev gift i Egen Kirke, den 1. 4. 2000, med Gert Krogh. Rikke Thomsen er datter af Hans Jørgen Thomsen, Flædbækvej 31 Elstrupskov. De købte ejendommen og gik straks i gang med en større restaurering af stuehuset, det meste lavede de selv ved venner og families hjælp, det var kun væggene der blev stående alt det andet blev udskiftet, loft, vinduer, spær og der blev gravet ud og vægge blev flyttet, i dag fremtræder det som et nyt hus. Lørdag den 20. 7. 2002 blev der holdt rejsegilde. De har fjernet en ende af den ene lade, og muren ned mod gaden.

Børn:
1) Mikael K. Thomsen, født den 13. juni 2001
2). Camilla Thomsen født den 11. feb. 2005

Mine Barndomserindringer fra Flædbækvej 2
af  Kathrine Mathiesen f. Jespersen boede på Lysholm 

Min erindring fra min barndom til efterslægten, skrevet af Kathrine Mathiesen, født Jespersen 

Min barndom tilbragte jeg i Elstrup på Als, på en gård på 60 td. land. Det var i den gode tid, hvor der var ungdom på gården, vi havde 2 piger, en karl og en husmand, han kom i høstens tid, eller hvis der var travlt i marken.

Vi bagte selv alt brødet. I bryggerset var der en indbygget ovn, og den blev tændt op kl. 5 om morgenen, den dag vi skulle bage. Aftenen før blev dejen æltet af min mor, og en af pigerne, der kom surdej i den for at den kunne hæve, når den var færdig æltet, strøede mor tørt mel hen over den, og slog et “kors”, og så blev der lagt et rent lagen og en dyne hen over den. Næste dags morgen var den klar til ovnen, vi bagte altid 30 store brød, og 15 franskbrød, vi kaldte dem “hvedekage” det var en hel begivenhed den dag vi bagte. Også øllet bryggede mor selv, og det kom på fine hvidskurede tønder, og blev brugt i høstens tid.

Når vi slagtede, blev den gamle slagter, vi havde haft i flere år, hentet med hestekøretøj og ovre i loen blev der så slagtet.

En ung tyr, en stor gris og et får, det halve af fåret fik min farfar og farmor, som boede på aftægten, og 30 æg hver måned, mælk o. s. v.  Før slagteren kørte hjem, havde han parteret og saltet alt kødet. Der havde før været mejeri på gården, så vi havde store cementkummer hvori alt blev salte ned.

Så kom krigen 1914, så var den gode tid forbi. Det var den 2. august 1914, hvor gendarmen kom ridende ned gennem Elstrup gader og proklamerede at krigen var brudt ud. Endnu før kl. 11 om aftenen var mange af byens unge på vej til fronten, og mange af dem blev derude. På vores kirkegård er der “mindetavler” af de faldne, det var 4 strenge år.

Als var jo et grænseland, så der blev taget hårdt på os. Tyskerne beslaglagde alt kornet, og vores bedste heste, til at trække kanonerne. Det blev forbudt at slagte, kartoflerne blev afleveret, så i stedet for spiste vi “kålroer”. Vi havde ingen folk til at gøre arbejdet, men til august 1915, kom der russiske krigsfangere til Elstrup, der kom 10 mand. Vi havde en “Russer” vi kaldte “Iskus”. Der blev ryddet ud og sat 5 gammeldags senge op, som bønderne kom med, som skulle have 1 eller 2 af dem.

Jeg husker da de blev hentet på Guderup station, og kom kørende i “charabanc”, de blev afhentet af dem som skulle have dem, vi fik to. Mor havde kogt suppe til dem, og de store “boller” vi kaldte dem “klump”, var der 100 stykker af. Og de spiste dem alle.

Da så mor kom med de stuvede kartofler og hønsekødet, rystede de på hovedet, de kunne ikke mere.  De var så hos os til 1918, så flygtede de, de troede ikke de nogensinde kom hjem.

Så gik tiden til den 10, februar 1920, da kom det store øjeblik, vi havde afstemning, om vi ville til Danmark. Aftenen før blev der bundet guirlander i hver gård, og hængt tværs over gaden, men om natten kom værste uvejr, og de fleste blæste ned. Men i vor kommune var der kun 1 tysk stemme. Den 20. juli 1920 kom så “Genforeningen” den er der ingen sønderjyder der glemmer. Min farbror med familie var hjemme, han var godsinspektør på “Nysø Gods” på Sjælland. Vi kørte alle til Sønderborg, for at se “Dannebrog”, komme sejlende med, kong Christian d. X, og senere festen på Dybbøl Banke.

Nu er vi nået til 1978, jeg har en stor familie, og de vil gerne høre mig fortælle om min barndom og ungdom

Kathrine Mathiesen, Lysholm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *