nr. 6 Firhøjvej

Af Christian Knudsens optegnelser                                                        

Skolemesterens Kåd nr. 153
Den gamle skole lå før i Elstrup Overby, overfor Elstrup Mølle

Hvornår skolen er oprettet i Elstrup vides ikke bestemt, dog er det sket 1677, thi i sin bestalling til provsten hr. Johannes Brandt i Guderup, pålægger hertug August ham også at virke for sognets skolevæsen og første gang omtaler han en skole i Elstrup.1678 i kirkens regnskab, da der blev bevilliget en årlig hjælp af kirkens midler på 6 mf. til fattige skolebørn for undervisning. Denne post findes årlig i Egen Sogns kirkeregnskab indtil 1742.

1695 omtales skolens beliggenhed i den øverste ende af byen, i et gammelt dokument som endnu findes. Det er det inderstested som ligger først i byen på højre hånd, når man kommer fra kirken. Dette hus var indtil den nye skole blev bygget 1818, byens gamle skole. Stedet er i virkelighed fra først af blevet oprettet i dette øjemed. De mænd som besørgede skoletjenesten havde sikkert været nødt til at erhverve sig dette sted af formanden eller hans familie, og havde da fået fæste på stedet. Det nødsagedes de til, da skolestuen her tillige var indrettet.1706 betalte kirken for 20 tagpander til en kakkelovn i Elstrup skole.1711 udgav kirken til 7 vinduer i skolen a 12 – 5 m – 4 -. 1717 skænker kirken til reparation ved Elstrup skole 12 m – 12 -. 1718 betalte den købmand David Bøg i Sønderborg for materialer til Elstrup skole 13 mf. 1721 betaltes for brædder og lægter. 1722 betales endnu til reparation 2 mf. 7. Man så, således at kirken i den ældste tid måtte tildels underholde skolen, det var for det meste tilfældet med de fleste skoler i den fyrstelige tid, men dette forhold gik ind, da Nørreherred efterhånden fra 1722 – 1730 alle blev kongelig. Nordborg Skole vedblev indtil nyere tid at hvile som en byrde på den Nordborgske kirkekasse for Als Nørreherred.

1818 blev der bygget en ny skole og bolig for læreren lidt uden for Elstrup ved vejen til Østerholm. Planen havde længe været påtænkt, men der herskede megen strid om stedet, hvor den skulle ligge mellem Elstrup og Østerholm, som indlemmedes i dette skoledistrikt. Prins Christian der var guvernør over Fyns stift, valgte pladsen da skolen herved kom til at ligge midtvejs mellem Elstrup udflyttere og Østerholm. Skolen fik navnet “Christians Skole”. Kirken bevilligede distriktet en understøttelse af 240 rdl. skolen kostede i alt 1115 rdl. 2½ m cour. Når herfra, regnes kirkekassens tilskud 240 rdl. sølv eller —- rdl. cour. —- 80 rdl, så er resten blevet udskrevet af distriktet 885 rdl. 2½

Lærere ved skolen.

1 Hans Christensen 1694 – 1722
Af lærere ved skolen kunne mærkes: I 1694 nævnes Hans skolemester i Elstrup i en fortegnelse over stolestaderne i Egen Kirke. Anno – klager Hans Skolemester i Elstrup over, at Christen Jensen

(vistnok hans nabo på bondegården) af Elstrup har udskældt ham og hans kone for “Tyve og Horepak”. Christen Jensen må gøre offentlig afbigt og blev straffet med 5 rdl. efter Hr. Hertug Friederich, kendelse.

1709 den 8. august klager Maren Christians af Guderup over, at Hans Skolemester af Elstrup på åben mark har slået hende med en stok “blå og brun”, og havde skældt hende ud. Som grund havde han angivet, at hun havde sagt til hr. Johannes i Guderup, at skolemesterens datter havde stjålet hvedemel hos kapellanen i Nordborg, og sendt det hjem. Skolemesteren har måttet forlige sig med klagerinden. 1722 er han ikke længere skolemester. 1740 den13. november dør Hans Christensen, Skolemester i Elstrup 83 år gl., altså født 1657.

2 Andreas Petersen 1722 – 1752
1722 – 1752 er Andreas Petersen skoleholder i Elstrup, da han holdt bryllup. Her måtte han imidlertid bøde 2 rdl. fordi han, mod den højfyrstelige befaling havde haft musik til sit bryllup. Jørgen Nielsen af Stolbro, som havde spillet til gildet, blev brødet med1 rdl. De 2 vrøgere i Elstrup som ikke havde anmeldt sagen, Hans Suder og Hans Christensen blev idømt 2 rdl.

1727 den 12. maj har Kong Frederik den 4. givet ham bestalling som tingsskriver ved Egen Herred. Derfor ses han fra denne tid som til stede ved flere skifter og delinger, der blev holdt, ligesom ved skøders udfærdigelse på Egen Herredsting. 1752 døde Andreas Petersen, født i Sottrup, skolemester og tingsskriver i Elstrup, 54 år gl. 1755 døde Anna Dorothea, enke efter skoleholder og tingsskriver A. Petersen i Elstrup 71 år gl. Hun var født 1684 og død 11. oktober 1755. Hun har måske været en datter af formanden.

3 Markus Johansen 1752 – 1773
1753 blev Markus Johansen, skolemester i Elstrup, han blev gift med Marie Christine Thomas datter, Hun var måske fra Ulkebøl, thi 1761 døde Karen Tamses, Markus skolemesters svigermoder i Elstrup af Ulkebøl. 1773 døde Markus Johansen, skoleholder i Elstrup, 49 år gl. og samme år døde ligeledes hans hustru Marie Christens i Elstrup, 52 år gl. 1760 blev han årligt bevilliget af kirkekassen 4 rdl.

Børn:
1) Johannes 1755 den 2. søndag efter Hellig tre kongers dag, blev hans søn Johannes døbt. Han fik kaldet.
2) Anne Kathrine 1756 17. søndag efter Trin. blev hans datter Anne Kathrine døbt. Hun døde 1778. 22 år gl.
3) Anne Christine f. 1756. Hun blev gift med skoleholder Jørgen Christensen i Elstrup.

I hans tid i 1772 blev der tillagt stedet som indersted, 4 skj. land og som skolegrund 1 t. 4 skj, land, Gammeltoft ved Thingstedbæk. Der fortælles, at han kunne have haft jord som en kådner, men han gav afkald derpå, og ville nøjes med at få som en inderster, når jorden, hvad der skete, blev udlagt samlet på et sted.

4 Johannes Markussen 1773 – 1776
1755 blev Johannes Markussen født i Elstrup, han var en søn af formanden. Han blev skoleholder; og var det kun i kort tid. Thi allerede 1776. 18 søndag efter Trin. blev Johannes Markussen, skoleholder i Elstrup begravet. Han var ikke gift.

5 Jørgen Christensen 1778 – 1812
1778 blev Jørgen Christensen, skoleholder i Elstrup gift med Anne Christine Markus datter. Hun var formandens søster. 1784 døde Anne Christine, Jørgen Christensen, skoleholders hustru i Elstrup 28 år gl.1785 blev Jørgen Christensen, skoleholder i Elstrup gift 2 gang med Mette Marie Jakobidatter. Hun var en datter af skomager Jakob Lauritzen i Elstrup. 1789 blev han årlig bevilliget en understøttelse af 15 rdl. Ved den residerende kapellan hr. Johannes Petersens død, blev kapellaniet nedlagt til fordel for sognets skolevæsen. Foruden det korn og brød ydedes til kapellanen i distriktet, fik han også en toft på 3 t. land, beliggende ved kirken. 1812 den 3. december døde skolelærer Jørgen Christensen i Elstrup, 57 år gl.

Børn
1) Markus. 1782 blev hans søn Markus født, han døde 1784, 2 år gl.
2) Christen Jørgensen, inderster i Stevning
3) Jakob Jørgensen, degn i Guderup han havde en gård i Sjellerup.
4) Jørgen Jørgensen, seminarist, broderens medhjælper ved skolen.

6 Niels Nielsen 1812 – 1816
Efter Jørgen Christensens død var Niels Nielsen af Elstrup konstitueret. Han var en søn af inderster og bødker Christian Nielsen i Elstrup, født 1767, og konfirmeret af præsten Andreas – – ved Marie Kirke i Flensborg. Han ville være skolelærer og fik 1783 et godt skudsmål af provst Phillip Ernst Lyders i Lyksborg. Han var siden lærer i Flensborg.

7 Matthias Otzen Friis 1816 – 1839
1816 den 28.juni kaldte skoledirektionen Andreas F. A.- – og provst Frederik Ebbesen efter ansøgning seminarist Matthias Otzen Friis til skolelærer i Elstrup på de vilkår, at han i sin tid skulle findes nødvendigt og passende, er tilfreds med skolehusets forflyttelse eller distriktets deling. Alle byrder som måtte hvile på embedet, har han ligesom sine formænd at udrede. Han var fra Tønder Amt. og havde i nogen tid været på herredsfoged Finsens kontor på Nordborg. 1826 den 28. april anbefaler biskop Tetens ham, som en meget driftig og flittig mand, der med held underviser i det ham betroede kald. Han vandel var hæderlig og værdig og i 10 år havde han virket under trange kår i sin nuværende stilling i Elstrup til sine foresattes tilfredshed.

1833 blev ved den nye skoleplan, distriktet bestemt til at omfatte, Elstrup og Østerholm og embedets indtægter nogenlunde på følgende måde: Matthias Otzen Friis havde hidtil oppebåret og – t.  2 skp. land, 2 td. 6 skp. land var af det nedlagte kapellani, det øvrige var udlagt skoleland.  8 t. 5. skj. byg, hvilket var kommen fra kapellaniet. Skoleskilling 80 rdl., frivillige gaver, ud og indskrivningspenge, 15 rdl. Af kirkekassen årlig 12 rdl. 77 m. og et årligt søgt og hidtil tilstået gratiale, 40 rdl. ildebrændsel, hvad børnene daglig brugte til skolen. I fremtiden vil han komme til at nyde 4 t. 2 skj, land og ved given lejlighed så meget tillæg, at han kan græsse 2 køer og 6 får.  Af korn, hvad distriktet er ydet til kapellaniet og degnekaldet 2 t. 1 skj. (der hidtil har lagt til degnekaldet) og 12 t. 5 skj. byg. Penge af skolekassen 76 rdl. 78 m. og ligeledes til han får det fulde land. 8 rdl. af kirkekassen 12 rdl. 77 m., 1/3 af højtidsofret med – af 20 rdl. til kirkesangeren 25 rdl – – 24 rdl.

Ildebrændsel 2 f. bøgebrænde og 5000 tørv. Ved given lejlighed skal købes 6 skj. land. Han var gift med- – Hammer, en datter af degn Hammer i Ulkebøl. 1839 dør Matthias Otzen Friis, skolelærer i Elstrup. Hans enke blev atter gift med hjulmand Iversen i Ulkebøl.

Børn.
1) Maria Friis f. anno 1823, død ung.
2) Doris Friis gift med gårdmand til Engelskov i Ulkebøl Sogn.

8 Matthias Michelsen 1839 – 1860
Matthias Mathiesen er født i Flensborg anno 1805. Hans fader var uldkræmmer. Han gik på Skårup Seminarium, hvorfra han blev dimitteret anno – -Siden har han været ansat som skolelærer i Egernsund og blev 1839 kaldet til skolelærer.

Her slutter Christian Knudsens optegnelser.

9 Christen Hansen 1876
Christen Hansen, husejer findes her i 1876 efter matr.nr. 87 

10 Jacob Jacobsen 1904
Jacob Jacobsen er her i 1904, betegnes som landmand.

11 Chr. Henrik Peter Hansen 1928
Findes Chr. Henrik Hansen?

Strid angående Elstrup skole 1811-18.

I slagskonditionerne for Østerholm var parcellisterne inkorporede i Egen Sogn, og skønt det ikke er udtalt, til hvilket skoledistrikt de skulle henhøre, så faldt det naturligt at henregne dem til Elstrup skoledistrikt. Den gang lå skolen endnu øverst oppe i byen, og var en halv privatlig bygning. Den lange vej gjorde, at en del af parcellisterne ofte lod deres børn hellere søge til Helved skole. Derhen gik også Vogelsangs børn, en kort tid i de første år, mere for at lære at læse; thi når de trængte til lidt mere undervisning, søgte han på anden måde at råde bod herpå. Således gik hans stedsøn, Johan Peter Knudsen nogle år i Helved skole, indtil han siden kom i huset hos residerende kapellan, Frederik Ebbesen på Nordborg. Til de andre 4 sønner: Matthias, Nikolai, Martin, Frederik og steddatteren, Anna Christine Knudsen, holdt han i nogle år huslærere, således først en seminarist fra Tønder ved navn Knudsen, der døde som degn i Tandslet, og fra 1808-10 Peter Frederiksen fra Vestermølle, der senere i mange år var degn i Havnbjerg.

Disse, hans 4 sønner skulle også det sidste år, før deres konfirmation have søgt Augustenborg skole, hvor dengang fra 1801-25 Peter Matzen var lærer. Skulle Østerholm imidlertid høre til Elstrup skoledistrikt, blev det en nødvendighed, at der blev bygget en ny skole på et passende sted for hele distriktet. Dette savn havde længe været følt, og det ville også ske, om ikke før, så i det mindste når den gamle lærer, Jørgen Christensen, der selv ejede skolehuset, enten gik af eller døde. Matthias Vogelsang til Bommerlund, Johan Peter Knudsen til Lysholm og kromand, Christian Iversen på Østerholm indgik 1811 d. 12. dec., på egne og samtlige 22 østerholmere parcellisters navne, med en ansøgning til Biskop Frederik Plum i Odense, hvori de udtalte:, “at der allerede i flere år har hersket trætte og uenighed mellem dem, parcellisterne og byen Elstrups indvånere

i anledning af skolevæsenet. De ville påstå, at Østerholms parcellister med deres børn var pligtige til deres skole, endskønt det er bekendt, at skolehuset blot er et inderstedhus, opført på inderstegrund, og altså ingen bolig og retmæssig skole. Desuden er den langt fra stor nok til at rumme også deres børn. Hertil kommer den lange vej til skolen, der gør, at de ingen rigtig nytte har af skolen; de kunne heller ikke forsvare, at lade deres børn gå den lange vej igennem sne og morads om vinteren for at komme i skole.

Da der er udsigt til, at der ved den nuværende gamle skolelærers dødelige afgang, må blive bygget en ny skole, til hvilken de ville komme til at kontribuere, udtale de for biskoppen det billige ønske, at han ville medvirke til, at den blev opført midtvejs mellem Østerholm og Elstrup. Deres sognepræst Pastor Ahlmann billiger deres andragende og vil vistnok bekræfte sandheden deraf.

Jørgen Christensen døde imidlertid 1812 d. 3. dec., uden at der endnu tænktes på en ny skole-bygning for Elstrup, flere lærere konstitueredes og Matthias Otzen Fries kaldtes 1816 d. 20. juni med den forpligtelse, at han måtte finde sig i, om det senere blev bestemt, at skolehuset blev flyttet eller distriktet blev delt.

1817 bestemte man sig endelig til at opføre en ny skolebygning for distriktet. I dette år d. 16. juli indgik Elstrup skoledistrikt med en ansøgning til guvernøren over Fyns stift, Prins Christian Frederik, om at der måtte forundes dem en lignende hjælp af kirkekassen, som der tidligere var bleven tilstået Dynved og Guderup skoler. Guvernøren anbefalede ansøgningen og 1818 d. 20. aug. bevilligede det Kongelige Rentekammer, at kirkekassen måtte tilskyde 240 rdl. til hjælp, efter at det først forud d. 10. havde begæret at grundrids over bygningen og et overslag over omkostningerne.

1818 blev den nye skole opført lidt udenfor Elstrup, ved vejen fra denne by til Østerholm på et lille stykke grund, som købtes af gårdmand Christen Christensen Suder. Skolekommissionen havde vel også nok taget et andet forslag under overvejelse, at anlægge den ved Trømpelyng; men den bestemte sig for den nuværende beliggenhed af hensyn til, at den da kom til at ligge midtvejs i distriktet, lige langt omtrent mellem Elstrup udflyttere og de yderste Østerholmere, og dette forslag vandt skole direktionens bifald. At der også skulle have været tale om at bygge den nede ved Lysholms mark “Ryggelstede”, har aldrig været til forhandling i kommissionen, men kun været en tanke, som enkelte bagefter er komne frem med.

Østerholmerne var meget misfornøjede med dette udfald af sagen, og man kan ikke forundre sig derover; thi de vandt slet intet herved, vejen til skolen vedblev at være lige lang og besværlig for deres børn, på den måde kunne man lige så godt have ladet den blive liggende inde i byen, så havde det da altid været lidt lettere for dem at have fået deres klæder og strømper tørrede, når de ved vintertide i regn, slud og sne ofte var udsatte for at blive våde. Det havde været stor billighed for at rykke den nærmere ved at lægge den ned til Trømpellyng, og ikke af hensyn til de få Elstrup udflyttere, lade den halve del af distriktet beholde den lange vej, mens den anden halvdel beholdt skolen udenfor sin dør. De søgte derfor at få skolekommissionens forslag forkastet, og henvendte sig med et andragende til guvernøren, denne 1818 i april opholdt sig med sin gemalinde på Augustenborg. Dette andragende må være forfattet af Matthias Vogelsang, da det endnu fandtes som en kladde, skreven med hans hånd iblandt hans andre papirer på Bommerlund. Heri hedder det: “I en tid hen imod 50 år, har beboerne på Østerholm haft det såre besværligt med hensyn til deres børns undervisning. Nogle har ladet deres børn søge til Helved skole, andre har holdt huslærere til dem. Flere gange har de henvendt sig til Højærværdighed Biskop Plum til provsten Hr. Ebbesen og til deres sognepræst Hr. Ahlmann, om en bedre forandring af skolevæsenet for dem. Men svaret har altid været, at der ikke kunne ske nogen forandring heri førend den nye skolelov udkom. Det sted, hvor skolen ifølge den dem tilstillede resolution nu skal opføres, kan ikke være dem til synderlig nytte. Thi Østerholm får bevisligt en 8 gange så lang skolevej, som byen Elstrup får. Det er kun et billigt forlangende af dem, at skolen måtte rykkes dem nærmere ved at anlægges, hos Gudes på Trømpelyng, selv da ville de få en besværlig vej i vinterdage. Det ville være dem en samvittigheds sag, at lade deres 12 år gamle børn traske en sådan vej om vinteren; og dog kunne børnene ikke komme i skole om vinteren, så lære de ikke stort. Thi om sommeren må de for det meste ud at tjene, da de fleste af Østerholms beboere er fattige folk. Kammerherre Døring og Hr. Provst Fangel, såvel som Kammerherre Linstow har i deres dekreter til fulde erkendt dette, “at Elstrup skole på grund af den usigelige lange vej aldrig kunne være Østerholm til nogen sand nytte. Men at Østerholm alligevel dog ikkun til videre, indtil der kunne blive sørget for dem andetsteds, så længe skulle være interessenter med Elstrup skole”. Derfor håbe de, at guvernøren ville hjælpe dem til enten at de fik en skole for dem selv, eller at de fik den anlagt et sted nærmere ved Østerholm. Thi skoleloven af 1814 siger udtrykkelig, at når 2 eller flere byer, skulle have en fælles skole. Det er underskrevet af Fred. Frederiksen, Christian Iversen, Jørgen Hansen et “Consorter”

Guvernøren som var en god ven af præsten og naturligvis ikke var til sinds at kuldkaste det forslag, som engang var vedtaget, indfandt sig en dag på stedet og søgte selv at overbevise vedkommende om, at skolen kom til at ligge midt i distriktet. Han red skridt for skridt fra Elstrup udflyttere til skolen, og derfra atter til Østerholms stamparcel. Vogelsang skal have fulgt prinsen til fods fra skolen indtil stamparcellen, og da prinsen viste ham uret, måtte Vogelsang tilstå, at der var medgået den samme tid til denne, som til hint andet vejstykke. Men han lod sig tillige forlyde med, at prinsen havde redet langt skrappere til Østerholm, hvilket han Vogelsang havde fået en find af, da han var blevet driv våd af sved. Der var da intet ved sagen at gøre, skolen blev opført på det betegnede sted. Men Østerholmerne var meget utilfredse og vrangvillige, når de skulle gøre kørsler eller udrede penge, navnlig var dette tilfældet med Matthias Vogelsang på Bommerlund, kromand Christian Iversen og Frederik Frederiksen på Strelbjerg, og skoleforstander Christian Miang i Nyled var aldrig glad, når han skulle ud for at sige dem til, da de altid var de “værste Krikkeler”. (genstridige mennesker) deri måtte han sige om, til Knudsens ros på Lysholm, at han aldrig havde sagt ham et ondt ord, under hans hele forstander tid. Ikkun én gang, da skoleforstanderne havde beregnet for lidt grundsten til bygningen, og det altså var bleven “besluttet, at Knudsen skulle levere en stor sten til 4 heste”, blev han vred og sagde til Christian Miang: “da skulle I penne død! (pine død! hans sædvanlige mundheld) have gjort regningen rigtig”. Men da Christian Miang var kommen op på Holmbjerg på vejen til Østerholm, for at tilsige de andre, så han allerede Knudsens folk ude i marken med 4 heste for stenvognen for straks at levere stenen. Og således sagde gamle Christian Miang, var Knudsen altid den første på stedet med hvad, der skulle leveres.

Ifølge en regning, som gamle Christian Miang endnu havde, kostede skolen i alt 1104 rdl.3½. Hertil fik den af kirken 150 rdl. cour. Resten blev i 4 terminer fordelt på distriktet. Præsten døbte den nye skole, for at gøre prinsen til behag: “Christians Skole”, hvilket navn med forgyldte bogstaver stod at læse på et bræt over døren. Da prinsen ikke havde bidraget noget til skolen, fandt dette navn ikke bifald hverken hos elstrupperne eller østerholmerne, så heri var begge parter godt enige. De fleste spottede over dette navn, og flere gange om natten blev navnet overstrøget med et tykt lag tjære. Vogelsang, som allerede ved hint møde med prinsen havde ytret til denne, da han et øjeblik tog ind på gartnerstedet, at han for fremtiden ikke ville lade sine børn gå i Elstrup skole, men i Helved skole, hvilket prinsen tillod ham, at når han betalte til Elstrup skole, hvad han skulle, holdt også sit ord. Alle hans børn af andet ægteskab gik i Helved skole, hvad også var tilfældet med kromandens børn. Blot ved en eller anden lejlighed f.eks. til provstevisitats og til eksamen måtte de med de andre børn møde i Elstrup skole og blev da gerne udmærkede.

Pastor Ahlmann kunne ikke godt finde sig i, at de søgte skole udenfor distriktet, og ville gerne med det onde og gode have tvunget dem til at søge Elstrup skole; men Vogelsang lod sig ikke rokke. Engang kom Ahlmann med Friis til Bommerlund i samme anliggende, og der blev da kort efter en svær støj inde i den store stue, så at Vogelsang på en måde viste ham døren. Med skolelærer Friis, kom han dog alligevel altid godt ud af det, denne kom jævnlig på Bommerlund.

Ahlmann søgte siden på så mange måder at vinde Bommerlund, sønnen Hans Ahlmann præsenterede sin kæreste, udmærkede og roste børnene til eksamen. Der blev også til en tid tænkt på et frieri mellem Fritz Vogelsang og hans ældste datter Louise Ahlmann. Men det hjalp alt sammen ikke, i det stykke blev Matthias Vogelsang ved at være stiv. Børnene blev konfirmerede hos Ahlmann. Den vinter de skulle gå til forberedelse hos præsten, satte Vogelsang dem i kost hos gårdmand,. Jes Christensen Lindgaard i Guderup og lod dem da gå i denne bys skole hos degnen Jakob Jørgensen. Hans søn Thomas Vogelsang gik til konfirmations forberedelse om vinteren 1834-35 og red i begyndelsen derop, men da Ahlmann nu forlangte, at han for ikke at forsømme skolen for meget, skulle gå i Elstrup skole, satte faderen ham i kost hos degnen Jørgensen og lod ham her tillige gå i skole.

Af Christian Knudsens optegnelse, bind 3 – side 154 – 160

Christians Skole 1818
Den ny Christians Skole, Firhøjvej 6 blev opbygget i 1818 i Suders mark ved vejen til Østerholm. Gamle snedker Hans Jørgen Clausen, skriver herom: Den kostede 1519 rdl. 9½ sk. Man må jo antage at mange af materialerne må være gratis leveret af beboerne, ellers ville dette vist nok være for lidt, muligvis har manden også ment at det var for hans arbejde. Han skriver videre at skolen indviedes 21. oktober 1818.

1816 – 1839 Matthias Jessen Friis
Matthias Jessen Friis. Han kom til Elstrup i 1816 den 3. august, og blev indsat af pastor Ahlmann. I hans embedstid skete det, at den gamle skole brændte, der dengang lå i Elstrup Overby 2.Den blev flyttet til Firhøjvej 6. Den ny skole blev benævnt “Christiansskole”, fordi arveprins Christian Frederik (den senere Kong Chr VIII) sammen med pastor Ahlmann, den 3. august 1816 havde besøgt Elstrup skolen. Den 13. marts ægteviede lærer Matthias Jessen Friis til kirkesanger Hammens datter af Oksbøl. Han døde i 1839, 50 år gl.. Hans Jørgen Clausen skriver i sin dagbog: “28. december 1839 på en lørdag, kom skolemester Mikkelsen fra Egernsund med sin familie her til Elstrup og Østerholm skole, og samme dag bortrejste Friises enke samt sit gods til Oksbøl “.

1839 – 1877 Matthias Mikkelsen
Matthias Mikkelsen var fra Egernsund. Han var til 1. juli 1877 og døde i Løjt Kirkeby 17. november 1882.  Hans Jørgen Clausen skriver: 27. september blev vor skolemester begravet næppe 50 år gammel. Hans ligtale findes i Davids salme 39, v. 5 og 6. i forbindelse med Paulus 2. Epistel til Thimoterne 4. kapitel 7. og noget af 8 vers.

1877 – 1899 Johannes Peter Rymann o Monradt
Johannes Peter Rymann o Monradt. Han var her til 1. november 1899. 1882 blev skolen ombygget

1899 – 1900 L. Nørskov
Den 4. november til 1. april 1900 var her en ung lærer L. Nørskov.

1900 – 1920 Carl Amanius Lofert
Carl Heinrich Amanius Lofert fra 1. april 1900 til 1. juni 1920. Efter hvad eleverne har fortalt, var hen en meget striks skolelærer, en elev Claus Jørgensen, Hønshøj har udtalt: jeg vil hellere i krig end i skole hos Lofert

1920 – 1962 Carl Nissen Wind
Carl Nissen Wind, han er født den 18. 12. 1892, i Nr. Løgum. Han var først lærer ved Helved Skole fra 1919, og kom til Elstrup skole. I 1920.  Carl Wind blev gift med Elsabe Margrethe Frederiksen, født den 27. 3. 1900, en datter af Jes Frederiksen, mejeribestyrer i Guderup, senere blev Jes Frederiksen brugsuddeler for den første brugs i Guderup, og de sidste år havde han en købmandsbutik på Vestergade 2 i Guderup

Da lærer Wind gik på pension opbyggede de et parcelhus på Dyndved Gade 2 i 1962. Carl Nissen Wind døde den 26.1.1971 ret pludseligt, blev begravet den 30. jan. fra Ketting Kirke, da i Egen Kirke på det tidspunkt blev restaureret dengang. Ketting Kirke kunne næsten ikke rumme følget. Else Wind døde den 28. 6. 1990.

Børn
1) Anni Kirstine Marie Wind blev f. 28. 2. 1920, gift med Frode Påbøl, lærer på Fanø, senere flyttede de til Alslev ved Varde, hun døde 13. 8. 1991, begravet på Egen Kirkegård
2) Jens Christian Wind f. 14. apr.1921 i Elstrup, blev lærer ved Bredsten Skole på Kegnæs. Han blev gift med Christine Jørgensen, Elstrup Nederby 8. de bor Lemkær 22 i Kirke Hørup
3) Jes Frederik Wind f. 6. jul.1922, Elstrup, Egen Sogn. Bor i Sverige
4) Helga Margrethe Wind f. 18. 7. 1923, forblev ugift og boede hjemme hos forældrene i mange år hun døde den 20. 4. 1995.
5) Ingrid Elisabeth Wind f. den 14.10.1924, Elstrup, blev gift med en kaptajn Rasmussen og boede i Odense, hun omkom ved en trafikulykke i en tidlig alder
6) Carl Anders Wind, f. den 3. juli 1926. Elstrup. Han blev gift 1964 med Grethe f. 2. maj 1939, Frederiksberg. Lærer i Gråsten

Mindeord.
Fhv. førstelærer Carl Wind, Guderup. I en alder af 78 år er en af Sønderborg Amts ledende lærerkræfter gennem mange år, fhv. Carl Nielsen Wind, Guderup død på Landshospitalet i Sønderborg efter kun få dages sygdom.

I mere end en menneskealder fik førstelærer Wind sit virke i Elstrup på Als, hvor han kom til at øve en meget stor indsats, ikke blot i skolen, men også på en lang række andre felter. Førstelærer Wind var født i Nørreløgum. I 1914 dimitterede han fra seminariet i Tønder, men måtte umiddelbart efter med i den 1 Verdenskrig. I 1919 blev han gift med Else Frederiksen, og samme år blev han ansat som lærer i Helved på Østals. Året efter blev han lærer ved Elstrup Skole, hvor han kom til at virke i 34 år. Carl Wind var ikke blot lærer, han var også pædagog, som elskede sine elever – et forhold der var gensidigt. Igennem mange år var han formand for Als Nørherreds Lærerkreds, og her udførte han et meget stort arbejde.

Lige til sin død var Carl Wind også kirkesanger og degn ved Egen Kirke, ligesom han i mange år var medlem af menighedsrådet. Også sygekassen og omsorgsarbejdet havde hans store interesse.

Efter sin pensionering flyttede Carl Wind sammen med hustruen og datteren Helga, til et nyerhvervet hus på Dyndved Gade 2 i Guderup, hvorfra han fortsatte kirketjenesten, og var der i skolen brug for en vikar, trådte han gerne til. Carl Wind efterlader sig foruden hustruen og datteren Helga, datteren Anni, der er lærerinde og gift med førstelærer Frode Paabøl, Rindby på Fanø, og datteren Ingrid gift med skibskaptajn Rasmussen, Vissingbjerg, samt sønnerne Carl, der er overlærer ved Gråsten Folke- og Realskole, Jens der er førstelærer ved Kegnæs Centralskole, samt Frede, der er lagerforvalter i Mønsteråd i Sverige.

Abelone Christensen 1921 – 1953
I 1920èrne blev der oprettet en ny lærerstilling, så nu var der to lærere i Elstrup. Det var Abelone Simonsen. Hun er f. den 6. 5. 1889, og kom fra Jylland og blev gift med Jørgen Christensen, født den 9. 9. 1892, en søn af Jørgen Christensen, Storkereden Elstrup Overby 31. De opbyggede ejendommen på Lammehaven 2, der blev udstykket fra Storkereden. Jørgen Christensen blev syg og døde den 13. 5. 1951. Abelones søn Vagn Christensen blev født den 25.11.1928, han blev uddannet som pilot og faldt ned med en jetjager der stødte sammen med en anden maskine i luften og var dræbt på stedet Det var den 19. 5. 1953.  Hendes barnebarn Vagn Christensen fik samme uddannelse som sin far, og faldt ned på samme måde og næsten samme sted, som sin far, han blev 24 år og havde aldrig set sin far. Abelone havde bestyrer på ejendommen i mange år og kom selv de sidste år på Plejehjemmet Caroline Amalie på Augustenborg og døde den 26. 9. 1977.

Eftermæle Abelone Christensen Augustenborg
Abelone Christensen er død på Caroline – Amaliehjemmet i Augustenborg 88 år. Hun var fra Hovborg og kom efter lærereksamen til Elstrup Skole, hvor hun virkede i mange år. Hun blev gift med landmand Jørgen Christensen, Elstrup, der døde for omkring 16 år siden. I 1953 ramtes hun af endnu en stor sorg, da hendes eneste søn, Vagn forulykkede som flyverpilot under en øvelse 00over Lolland. Hans søn hedder også Vagn og er som faderen flyverpilot. Abelone Christensen var afholdt af børn og forældre. Efter pensioneringen foretog hun forskellige rejser og var levende interesseret i mange ting, indtil hun blev svækket

Nanberg
Da Abelone gik på pension kom der flere forskellige kvindelige lærere hertil bl.a. fru Nanberg.

Else Tophøj
Else Tophøj er født i en stor søskendeflok på ni børn. Hun voksede op på det, som familien Tophøj selv kaldte for Lille Slot- et hus på Sundeved-siden lige over for Sønderborg Slot. Det var en opvækst der var præget af sang og et stærkt familiesammenhold.

Else Tophøj blev gift med Knud Knudsen, Møllebakken 5 Guderup. Knud Knudsen f. den 2. 12. 1922, og ud af den berømte familie Knudsen fra Ketting Kro, han oldefar var Knud Knudsen, Lysholm. De solgte savværket og flyttede til Madeskoven hvor de købte hus,. Knud Knudsen døde d. 20. 5. 1997. Else Knudsen flyttede til Præstegårdsvej i Ulkebøl. Her døde hun den 4. 12. 2002, de havde tre sønner. Inden hun døde afleverede hun det gamle kirkeskib “Skjold”, som havde hængt i Egen kirke i mange år, det skulle kasseres, men Knud Knudsen havde restaureret det, og det kom tilbage til kirken. 

1) Christian Knudsen
2) Peter Knudsen
3) Lauritz Knudsen

Mindeord
Christian, Peter og Lauritz skriver følgende mindeord om deres mor: Else Knudsen. Else Knudsen født Tophøj er død i sit hjem i Ulkebøl. Hun blev 75 år. Else Knudsen blev født på “Lilleslot” i Sønderborg som ældste af en søskendeflok på ni. Hun blev gift med Knud Knudsen Guderup, De flyttede til Madeskov og skabte der et hjem for deres tre drenge. Hun var lærer på flere skoler i Sønderborg, de sidste 20 år på Ulkebøl skole. Hun lagde kræfter i Ulkebøl Kirke med Søndagsskole og som kirkesanger. Alle menneskers vel har altid ligget hende meget på sinde. Hun var aktiv i Ældre Sagen. Psykotiske Børns Vel, Naturfredningsfonden, oprettede selvhjælpsgrupper for pårørende til senil demente og blev formand for ældrerådet. Under hendes sygdom viste mange menneskers, at de ikke har glemt hendes gerninger. Opmæksomheden vendte tilbage i form af daglige besøg, blomster og hilsener. Hun vil blive savnet

Mie Hansen
Mie Hansen, hun blev senere lærerinde i Guderup, de byggede hus på Møllebakken 39, hun blev ikke gammel.

1962 – 1968 Thyra og Jens Peter Lorenzen
Thyra og Jens Peter og Thyra Lorenzen blev det sidste lærere ved Elstrup skole. Thyra er datter af forstander Overgård på Nordborg Slots Efterskole. De kom fra en stilling ved Ulkebøl skole, og boede i Asserballe. Da de rejste blev de igen lærere ved Ulkebøl Skole.

Carsten Boysen 1968
Carsten Boysen købte skolen og Havde H. B. drivhuse. Han oprettede et drivhus i cykelskuret, og solgte blomster.Han var her ikke i mange år, og solgte skolen igen til Georg Hald.

Georg Hald
Georg Hald købte skolen han var værkfører på Danfoss. Georg var gift med Stella. Under krigen blev han udlært maskinarbejder og maskinmester. Han drev i en årrække Elstrup Maskinfabrik. Georg blev skilt og flyttede til Apotekervænget 4 i Nordborg.  Han havde forinden solgt lejligheden, hvor lærer Carl Wind boede i mange år, til Hanne og Lars Märcher.

Han solgte en eller to ejerlejligheder. Men da kloakeringen kom til Elstrup solgte han hele skolen til Lars Märcher. Han døde pludselig den 5. maj 1996. 72 år.

Døde
Georg Hald Nordborg. Forhenværende værkfører Georg Hald, Apotekervænget 4 Nordborg er død 72 år. Georg Hald er Født i Esbjerg. Under krigen blev han udlært maskinarbejder og maskinmester. I handelsflåden. Fra 1954 var han medejer af et kæleteknisk firma Artika, det senere Vestfrost. Fra sidst i 50erne var han værkfører på Danfoss og drev i en årrække HB Drivhuse og Elstrup Maskinfabrik. Georg Hald gik 1984 på efterløn, og var aktiv i Ældresagen på Nordals, senest som næsrformand. Georg Hald efterlader tre børn

Lars Märcher
Lars Märcher købte først lærer Winds lejlighed, der var i fin stand, da den var renoveret nogle år forinden. Lars er uddannet lærer og ansat ved Nordborg Skole. Hanne hans kone er lærer ved Guderup Skole. Da der blev kloakeret i Elstrup i 1993 købte de hele skolen, her er 6 lejligheder, og de har solgt nogle ejerlejligheder, og de andre lejligheder lejes ud. Gymnastiksalen bliver stillet frit til rådighed til byfester

Børn
1) Mie Märcher er konfirmeret i Egen Kirke den 7. 4. 1991, hun blev gift med en englænder i 2000
2) Stine Märcher er konfirmeret i Egen Kirke den 18. 4. 1993
3) Mikkel Märcher konfirmeret i Egen kirke den 14. april 1996
4) Nina Märcher blev døbt i Egen Kirke sommer 1989, konfirmeret i Egen Kirke den 27. 4. 2003.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *