nr. 1a Firhøjvej

Aftægtshus

Huset her på hjørnet af Firhøjvej 1 og Elstrup Nederby 2. Det er opbygget som er aftægtshus til gården. Der har ligget et aftægtshus her i mange år, i Christian Knudsens optegnelser om smeden Klaus Jessen Smed, der boede Elstrup Nederby.1 skriver han:

Anno 1710 er Klaus Jessen Smed i Elstrup blevet gift. 1719 brændte stedet, Klaus Jessen Smed var en temmelig fordrukken mand, han var gået ud og formodentlig ikke slukket ilden i smedjen, for her blussede ilden senere op, og i et øjeblik lå ikke blot smedjen, smedens hus, men også aftægtshuset lige over for, liggende til Suders boel, men også gården, der i dag tilhører Leif Schmidt Elstrup Nederby lå i aske.

1 Christen Christensen Suder 1780
Christen Christensen Suder, var en søn af formanden, 1760 bliver Christen Christensen Suder i Elstrup gift med Mette, boelsmand Christen Frederiksens datter (Jens Bondes boel).  Hans hustru Mette er f. 1734, døbt den 17. oktober, gift 1760 den 28. oktober, døde 1823 den 19. januar begravet den 26. januar, gl. 88 1/4 år. 1807 lever han på aftægtet, da han giver sit bidrag til København, der havde lidt skade ved de engelske bombardement. 1822 den 4. 10 døde aftægtsmand Christen Christensen Suder i Elstrup.

2 Christen Christensen Suder 1831
Christen Christensen Suder var en søn af formanden her på boelet.1780 blev Christen Christensen, tilkommende boelsmand i Elstrup gift med Anne Marie Hansdatter i Elstrup. n. 1810 havde han boelets sædvanlige stade i kirken. 1831 var han gået på aftægt. 1846 den 26. juli døde boelsaftægtsmand Christen Christensen Suder

Børn
1) Christen Chr. Suder fik boelet
2) Anne Marie Suder, gift med boelsmand Hans Hansen Finmand, Dyndved.

3 Christen Christensen Suder 1873
Christen Christensen Suder var en søn af formanden her på boelet. Han var gift med Anne Marie Bonde, en datter af boelsmand Jens Bonde. Hans hustru Anne Marie Bonde er f. 1800, døbt 7. sept. gift 1833 den 4. maj med Christen Christensen Suder i Elstrup. 1873 den 14. juli døde boelsaftægtsmand Christen Christensen Suder

Børn
1) Christen Christensen Suder fik boelet

4 Christen Christensen Suder 1900
Christen Christensen Suder er en søn af formanden her på boelet. Han blev gift med Marie Kirstine Høj, en datter af boelsmand Peter Høj, i Hundslev. Han var på mange måder særpræget, og derfor huskes han nok bedst af en yngre generation. Christen Chr. Suder levede så længe og blev viden til genforeningen i 1920. Den 9. 10. 1923 døde Christen Christensen Suder, 88 år gl. Hans hustru døde den 11. 12. 1915. Der var en søn i ægteskabet.

 
5 Christen Christensen Suder 1925
Christen Christensen Suder, er født i Hundslev den 22. 8. 1857, og blev gift med Margrethe Hansen fra Frederiksgård. Hun var f.  1. 2. 1862. Christen Suder var i modsætning til faderen en rolig og stille mand, havde kun øje for sin egen bedrift. Christen Christensen Suder døde den 12. 3. 1940. Hans hustru døde den 6. 6. 1941 i Elstrup.

I ægteskabet var følgende. børn.
1) Christen Suder fik boelet
2) Christian Suder f. 17. 11. 1891, gift med Elisabeth Esbensen, Klingbjerg, købte 1929 § 5.
3) Christine Suder f. 8. 8. 1897, blev gift med gårdejer. Peter Eriksen, Hundslev.

6 Christen Suder 1950
Den 24. 1. 1925 overtog Christen Suder fædregården. Han er f. 29. 3. 1890. Han var ligeledes en stille og rolig mand som faderen og var vellidt. Christen Suder var forlovet med Karhrine Jørgensen, en datter af Christian Jørgensen Fruerhøj 9, hun døde inden de blev gift. Christen Suder forblev ugift. Christen Suder overlod sin ejendom 1950 til sin søsterdatter Margrethe Eriksen og Jes Dreier. Aftægtsmand Christen Suder døde den 16. 12 1972

7 Jes Dreier 1977
Margrethe Eriksen er født den 2. 11. 1920, datter af gårdejer Peter Eriksen, Hundslev. Hun blev gift med Jes Dreier, f. 28. 12. 1913, søn af husmand Dreier, Stenkobbel. Marga og Jes Dreier har lavet det gamle aftægtshus fint i stand, hvor de flytter ind. Huset beliggende på Elstrup Nederby 6, der tilhørte gården bliver solgt i 1975. til Henning Johanning.

I ægteskabet er der to børn.
1) Gunver Dreier f. 22. 2. 1947, gift med Peter Jacobsen, en søn af Peter Jacobsen, Dyndved Gade 24, de har bygget hus på Møllebakken 38
2) Tage Suder Dreier f. den 2. 12. 1952 fik gården

8 Tage Suder Dreier
Tage Suder Dreier overtog gården efter sine forældre. Tage Suder Dreier er f. 2. 12. 1952. Tage Dreier er samlever med Verana Kiauka, hun er fra Berlin, hun har en søn Torsten der er udlært slagter, og ansat hos en slagter i Sønderborg. Torsten har købt hus i Ketting. Verena er rengøringsassistent på skolen i Guderup.

Efter disse optegnelser har der boet mange slægter i huset, da gården er en gammel slægtsgård. . Her i 1998 er det aftægtsmand Jes Dreier der bor i huset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *