nr. 4b Elstrup Overby

1 Erling Nielsen 1977 – 1987
Dette hus er opbygget i 1977 af Erling Nielsen. Byggegrunden blev udstykket fra ejendommen Elstrup Overby 4 A. Erling Nielsen var skoleinspektør ved Stevning Skole. Han blev gift med Sonja, og hun nedsatte sig som damefrisør. I 1987 blev de skilt og huset solgte de til Egon Kristensen.

Børn
1) Michael Nielsen
2) Mai Britt Guldin Nielsen, konfirmeret i Egen Kirke den 8. 5. 1983
3) Simon Guldin Nielsen, konfirmeret i Egen Kirke den 13. 4. 1986.

2 Egon Kristensen 1987 – 1996
Egon Kristensen var den næste ejer, han er søn af Christine og Harald Kristensen, Tandsletvej 2. Egon Kristensen blev gift med Karin Hymøller, en datter af Gustav Hymøller, fra Guderup. Egon havde i en del år et arbejde hvor han var hjemmefra 5 dage ad gangen. Karin er hjemmehjælper. De solgte huset her i 1996 og købte hus på Lindegårdsvej i Gl. Guderup

Børn
1) Betina blev konfirmeret i Egen Kirke den 25. 4. 1993 er i malerlære
2) Mette går på Håndværkerskolen i Sønderborg
3) Dorte er døbt i Egen Kirke sommer 1991, blev konfirmeret i Egen Kirke den 10. 4 2005

3 Herluf Petersen 1996 – 1996
Herluf Petersen var gårdejer i Elstrup Nederby 8. Han var gift med Anine Andersen, en datter af Peter Andersen Flædbækvej 32. De købte huset, da deres søn havde overtaget gården. I påsken da de var i gang med flytningen døde Herluf Petersen pludseligt på gaden, ramt af en blodprop. Anine besluttede nu at flytte i aftægtsboligen ved gården, og solgte huset til Hans Iversen.

Børn
1) Bjarne Petersen
2) Eigil Petersen

4 Hans Iversen 1996.
Hans Iversen er gårdejer på Damtoften 5 Elstrup, han er født den 13. 2. 1940. Hans Iversen købte huset med det formål at flytte derom når han afhænder gården til sin søn. Han er gift med Kirsten Lydiksen, Københoved, født den 13. 9. 1949. De lejer huset ud her var først Betina og Jan, Betina er ansat ved Sydbank i Guderup. Jan er ansat ved Falck i Sønderborg. De byggede hus i Runevænget i Guderup. I 1998 er huset udlejet til en skoletandlæge. Hans Iversen og Kirsten flyttede ind i huset 1999 lige efter hun var fyldt 50 år.

Børn
1) Carsten Iversen er født 19. 8. 1971, konfirmeret i Egen Kirke den 29. 4 1998. har lært i Stevning hos Holger Jensens Maskinforretning.
2) Bjarne Iversen er født 19. 2. 1974, konfirmeret i Egen Kirke den 15. 5. 1988, har været i lære på “Als Byggecenter A/ ” Nymølle, og har købt hus på Flædbækvej 9 sammen med Mette.
3). Lars Iversen er født den 21. 11. 1979. og konfirmeret i Egen Kirke den 18. 4. 1993, han er i elektrikerlære hos Glenn Bernecker i Guderup, og blevet der efter sin uddannelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *