nr. 8a Elstrup Nederby

Aftægt
Huset her er aftægtshus til gården Elstrup Nederby 8

1. Christen Jørgensen 1864
Det var Christen Jørgensen f. den 14. marts 1804, søn af den foregående mand på gården Jørgen Hansen, er blevet kaldet både “midt Jørgensen og Jørgen Hans Christen”. Han blev gift med Anne Kirstine Christensen af Stolbro, en søster til boelsmand Laurits Christensen i Stolbro. Han sad for boelet 1848 og 1864. Han byggede et lille pænt aftægt, teglhængt og med en brandmur ud til gaden. Han døde 14. april 1887 i april. 

Børn
1)  Jørgen Jørgensen fik boelet.
2) Hans Jørgensen bor på Kegnæs.

2. Jørgen Jørgensen 1893
Jørgen Jørgensen eller Jørgen Hansen fik faderens gård., og blev gift med Mette Marie Bonde, en datter af gårdmand Hans Jensen i Elstrup.

Børn:
1) Christen Jørgensen gift med Anne Marie Smidemand, datter af boelsmand, Jørgen Smidemand i Stolbrolykke. De ejede først et kådsted ved pælværket og købte siden et halvboel i Mjels.
2) En søster blev gift med kådner Jørgen Jørgensen Skibbygger Elstrup.

3 Christen Jørgensen 1911
Christen Jørgensen er en søn af forrige ejer. Han er f. 23. 12. 1859, og blev gift med Marie Kirstine Jørgensen den 6. 12. 1883, en datter af gårdejer Christen Jørgensen “store Jøsses” Elstrup Nederby 3. Hun er f. 28. 12, 1881. De flyttede ikke ind på aftægtet, de opbyggede et nyt sted “Hønshøj 3”, til en søn, og her flyttede de på aftægt. Sønnen faldt i 1 Verdenskrig og deres datter overtog “Hønshøj”

Her på Hønshøj døde Christen Jørgensen den 2. 10. 1920, 60 3/4 år gl. Hans hustru Marie Kirstine Jørgensen døde den 16. 7. 1930, 68 år gl. Stamstedet i byen overlades til den ældste søn, Jørgen Jørgensen i 1910.

Børn:
1) Jørgen Jørgensen overtog ejendommen i Elstrup
2) Christen Jørgensen faldt i 1 verdenskrig den 9. 11. 1915, efterlader hustru og søn f. 6. 5. 1909.   
3) Mette Marie Jørgensen, fik Hønshøj da hendes bror faldt i 1 Verdenskrig

4 Jørgen Jørgensen 1910 – 1961
Jørgen Jørgensen overtog ejendommen efter sine forældre. Han blev f. 14. 3. 1884, og blev gift med Katharina Marie Hansen fra Sundsmark den 29. 10. 1910. Hun er f. 30. 11. 1885. De havde den store sorg at miste deres eneste søn Christen Jørgensen, der druknede i mosen ved Skadebjerg den 10. 7. 1920. Han blev 9 år og er f.  22. 8. 1911.  Jørgen Jørgensen forpagtede gården ud til sin søstersøn, Christen Jørgensen, Hønshøj. Jørgen Jørgensen solgte gården i 1961 til Herluf Petersen. Jørgen Jørgensen døde den 8. 9. 1970, 86 år gl., hans hustru Katharina døde på Kegnæs hos datteren den 29. 6. 1972, 86 år gl.

Børn
1) Christen Jørgensen født den 22. 8. 1911, død 10. 7. 1920
2) Christine Jørgensen blev gift med lærer Jens Wind

Herluf Petersen 1996
Herluf Petersen er f. 17. 12 1919 i Oksenvad, søn af gårdejer Petersen. Herluf blev gift med Anine Andersen, f. 27. 9. 1928, datter af gårdejer Peter Andersen,  Flædbækvej 34. Da de skulle på aftægt købte de hus i Elstrup Overby 4 b.,  men de nåede aldrig at flytte ind, da Herluf Petersen blev ramt af en blodprop den 3. april 1996 på vej op til huset. Han blev begravet fra Egen Kirke d. 10. april 1996. Anine hans hustru solgte huset igen til Hans Iversen, Damtoften 5 Elstrup, og flyttede ind på aftægtet der tilhørte gården.

Børn
1) Bjarne Petersen f. 24. 5. 1953. fik gården
2) Eigil Petersen født den 29. 3. 1959, revisor på Sjælland, har købt firmaet

16 Bjarne Petersen
Bjarne Petersen er søn af Anine og Herluf Petersen, f. 24. maj 1953, han overtog gården efter sine forældre. Han blev gift med sin samlever igennem mange år, Anette Jensen, den 5. juni 2004.

Anette havde fra første ægteskab 2. børn
1) Kirsten Schytt Jensen, konfirmeret i Egen Kirke den 26. april 1998
2) Thomas Schytt Jensen blev konfirmeret i Egen kirke den 22. 4. 2001

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *