nr. 6 Damtoften

Af Christian Knudsens optegnelser

Jørgen Hansen 1780 – 1831
Jørgen Hansen var søn af boelsmand, Hans Christensen i Elstrup. Han var fra boelet i mosen, og fik et indersted med jord ud fra boelet. 17 – – blev han gift med Charlotte Jakobs datter, en datter af den rige Jakob Skomager i Elstrup.1780 købte han et indersted ved dammen. Derfor får han navn af   

Dam”. Han levede endnu anno 18 – – og var fader til den følgende mand.

Hans Jørgensen Dam 1831 – 1846
Havde til sit sted 1 td. 4 skj. 10 –og parcelle 1 td. 4. skp. 2 Endvidere havde han for 2 indersteder 1 td. 2 skp. 6 – –

Jørgen Hansen Dam 1850 – 1870
1850 – 70 dennes søn Jørgen Hansen Dam, gift med Elsebe Matthiesen Hull fra Sjellerup.

Her slutter Christian Knudsens optegnelser.

Hvornår kådet her er fjernet kendes ikke, men i mange år var her tre små haver, der tilhørte Jes og Kathrine Thomsen, Elstrup Overby 12.  Marie Moos, Elstrup Overby 1 og Jens Møller. Stedet her blev altid kaldt for “Paradiset”

6 Jørgen Petersen 1968
Jørgen Petersen er født den 30. 11. 1927 i Hundslev, Notmark Sogn, en søn af Christen Petersen. Jørgen Petersen blev gift med Marie Christensen født den 12. 10. 1935, en datter af Peter Christensen, Mjang, Hørup Sogn. De havde i en del år boet til leje på Damtoften 5. De havde i nogle år forretning i Elstrup mølle, hvor de havde lejet lokaler, her stoppede de sække for kornfirmaer.

I 1968 købte Marie og Jørgen Petersen 3 jordlodder af Marie Moos, Kathrine Thomsen og Jens Møller. De opbyggede huset i 1968.  Senere blev de fabriksarbejdere på Danfoss. 

Marie døde den 6. 2. 1993. Der var ingen børn i ægteskabet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *