nr. 3 Damtoften

Bryuns kort 1772

Christian Jessen 1697
Ejendommen registreres første gang i 1697 her var Christian Jessen, præstekådner,

Christen Hansen 1772
Efter Bruyns kort findes Christen Hansen her1772 Christen Hansen inderste

Jørgen Christensen 1803
Jørgen Christensen, kådner med land og daglejer er her ifølge folketælling

Lorenz Christiansen Schmidt 1860 – 1876
Er registreret ved folketælling i 1860 og ved matr. i 1876 som husejer

Anne Marie Christensen 1889
Anne Marie Christensen og Christen Fangel inderste ved ejerskifte

Jørgen Phillipsen 1900 – 1965
Jørgen Phillipsen er født i Købingsmark og blev gift med Doris Christensen af Elstrup. Hun var en søster til Jørgen Christensen, Storkereden, Elstrup Overby 31, og født i Holmskov. Jørgen Phillipsen var med i 1 Verdenskrig og døde i Schwerin 9. marts 1917 og efterlod en enke og 6 børn. Doris Phillipsen forblev ugift, og klarede sig med sin krigsenkepension. I mange år var hun husholder hos Christen Suder Firhøjvej 1, hvor hun gik ned hver formiddag og lavede middagsmad.

Børn.
1) Jørgen Phillipsen blev gift med Meta Lydiksen, de boede i mange år Søndergade 11, Guderup, han kørte ud efter bestillinger, for brugsen i en del år. De passede Andelsfrysehuset, på Vestergade, der kom i Guderup
2) Christine Phillipsen blev gift med Claus Andersen, der blev skovløber i Elstrupskov
3) Margrethe Phillipsen blev gift med Skårup i Guderup
4) Dora Phillipsen er født den 14. maj 1907, og var i mange år hjemme hos sin mor, hun havde en søn, Jørgen Phillipsen han kom på Tønder Seminarium og blev uddannet som lærer. Jørgen Phillipsen blev gift med Gudrun Aamund i 1954, en datter af Søren Aamund, Øster Starup Sogn. og Gudrun var lærer, de var ansat ved Vester Skole i Esbjerg. De boede på Sønderbakken 25. 6700 Esbjerg. Dora Phillipsen døde den 5. april 2000. 93 år gl.
5) Christian Phillipsen var bager i Sottrupskov
6) Anna Phillipsen blev gift med en kriminalassistent

Victor Nielsen 1965 – 1975
Victor Nielsen er født i 1940, han blev gift med Ellen Sandvej, født den 16. 10. 1942, fra Brønd på Nordals. De købte dette gamle hus i 1965 og restaurerede en del på det. Victor havde lastbil i en del år.De solgte huset i 1975 og købte hus i Stolbro. Her døde Ellen den 24. 5. 1991, efter hendes død solgte Victor huset i Stolbro. Viktor fik en samlever, Irene Konstmann, Bogøvej 15, og flytter til Nordborg. Victor blev alvorligt syg, og måtte tilbringe den sidste tid på Nordborg Plejehjem, hvor han død den 31. juli 2002, 62 år, bisat fra Egen Kirke den 2. 8. 2002 

Kristian Køler Nielsen 1975 – 1978

Peter Simson 1978 – 1982

Søren Bomholdt 1982 – 1988
Søren Bomholdt er en søn af Jens Karl Bomholt. Mosevej 4, Guderup, han er gift med Annegrethe, de købte huset i 1982, men solgte det igen i 1988, og byggede nyt hus i Runevænget 71. Annegrethe er dagplejemor.

Børn
1) Lars Bomholt blev konfirmeret i Egen Kirke den 18. apr. 1993
2) Per Bomholt blev konfirmeret i Egen Kirke den 21. april 1996.
 

Jan Rasmussen 1988 – 1999
Jan Rasmussen er født den 1. 10. 1962, søn af Carlo Rasmussen Stevning. Han blev gift i 1992 med Anni Laugesen. født den 9. 2. 1965, en datter af Børge Laugesen Runevænget 14.

De overtog huset i 1988 og har restaureret det, så det i dag fremtræder som et nyt parcelhus. Det sat til salg, den 26. 5. 1999, pris 625.000 kr. da de skal hjem og overtage Møllegården i Svenstrup. Huset er solgt til Karen Andersen, en datter af Harald Andersen, Vandmøllevej 3 Elstrupskov.

De har tre børn
1) Kim Rasmussen, døbt i Egen Kirke sommer 1991
3) Line Rasmussen, døbt i Egen Kirke sommer 1997.

7 Karen Andersen og Thomas A. Matthiesen 1999
Karen Andersen er datter af Jytte og Harald Andersen, Vandmøllevej 3 Elstrupskov, og er samlever med Thomas Matthiesen. Huset skal sælges på grund af skilsmisse. Jytte og Harald lejer huset ud

2 tanker om "nr. 3 Damtoften"

  1. Søren Bomholt

    Hej
    Jeg vil gerne have i retter lidt om os på jeres hjemmeside.
    Min farfar hed Niels Damkjær Bomholt og min far hed Jens Karl Bomholt mosevej 4 Guderup.
    Jeg har haft en Slem ballade med min kone ( Anegrethe ) da hun læste at jeg havde 3 børn og hun kun har født de to. ( Lars & Per ).

  2. admin Forfatter

    Hej Søren

    UPS. Håber det nu er rettet så du ikke længere får ballade 🙂 Tak for rettelserne

    Mvh Webmasteren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *