E hae

E hae dæ lyf op a Elstrup gae.

E hae ho læng sat u i e skov i ly, i et hæjn u ve Fidde Ply.

Dæ løffe en hae op a Elstrup ga’e.
Den hæ et nætt væsen, so Christen Pæsen.
No lyf den ind åv e læj, so e Smæj.
Vo møje mon den væje, spuj Jøn Dreje?
Ti poen, so Pede Loen.
Køs’en, so Chresten Jøssen.
Ståns en, so Jens Åndesen.
Den kurre, so e Surre.
Den håbbe op i e kårre, so Jes Tårre.
Den hæ en stua pind, so lære Wind.
Å den stange, so e Prange.
Den finne o nøgge, so e Høgge.
Den væl hå kache, so e Bache.
Den ska vest pess, so Jes.
Den hæ luss, so Jøn Dus.
Den lichne en snåch, so Jøn Kråch.
Den hæ fie pote, so Doote.
Den hæ krølle, so Jens Mølle.
Den håbbe i e puus, so Chresten Muus.
Den mangler en kone, so Abelone.
Den blyve ville å ville, so Håns Mille.
Jøn Muus ku sie den it hoe få got,
so derfå blæu den skåt. 

Fortalt af Christian Bonde, Elstrupskov
søn af Frederik Bonde ( Fidde Ply)

En senere tilføjelse:

—- Så lyf den forbi Svend Borch, dæ mien den lichne en ståek,
å nænn ve Ness Berch blæu den smett æue e hæch,
men så rænd den op te paragraf fem, å der kam den i klemm,
men da den omsie kam fri, lyf den nænn te Pæ Gott,
men deæ blæu den skåt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *