Spring til indhold

Elstrup - Elstrupskov Landsbylaug

Åben brev til Sønderborg kommune angående vejforhold i Elstrup

Til orientering er nedenstående skrivelse er sendt til Sønderborg kommune:

Hej Jens-Kristian og Connie

Med udgangspunkt i den tidligere kommunikation har Elstrup / Elstrupskovs Landsbylaug under det seneste bestyrelsesmøde haft vejforholdsændringen for Lammehaven oppe til diskussion. Bestyrelsen besluttede at sende en skrivelse til kommunen, hvor der gøres opmærksom på, at vi i landsbylauget virkelig ærgrer os over at kommunen ikke pr. automatik har inddraget vores landsbylaug i sådan en sag eller som minimum havde givet landsbylauget mulighed for at kommentere sagen, inden en sådan afgørelse blev truffet. Havde vi haft muligheden, havde vi som landsbylaug helt klart indkaldt landsbyen til et orienterende møde.

Som bestyrelse kunne vi dog godt tænke os at sagen kommer op til diskussion igen, når den skal evalueres om ca. et år. Vi håber derfor på at I vil inddrage os når den tid kommer. Ligeledes vil vi meget gerne opfordre til, at I i fremtiden inddrager lauget i lignende sager.

Som vi har forstået det, er et af formålene med kommunens mange landsbylaug, at de fungere som bindeled imellem kommunen og landdistrikterne. Er der noget vi har misforstået her?

På vegne af Bestyrelsen for Elstrup/Elstrupskov Landsbylaug
Gretel Denker Jørgensen

Del på Facebook

InfoLand nyheder

    Kommunal

  • Der er ingen indlæg