Månedsarkiv: februar 2011

Slogan for Landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune:

Landdistriktsudvalget skyder i dag en slogan-konkurrence i gang, hvor vi efterlyser et slogan for lokalsamfundene i Sønderborg Kommune. 

Logoet vil være Sønderborg Kommunes tegn, med et slogan under – f.eks.

Vi udlover en præmie på 4 billetter til ”En Søndag på Als” til det bedste forslag, som Landdistrikts-udvalget udvælger den 15. marts. Samtidig vil sloganet blive synliggjort på 10 elbiler, der de næste to år kører rundt i kommunen i forbindelse med projekt: TestEnElbil.

 Vi forbeholder os ret til at ændre på de indsendte forslag for at lave det endelig logo.

 Krav:

–         slogan skal kunne bruges både i farve og sort/hvid
–         max. 1 linje (gerne kort sætning)

Eksempler på lokale værdier, der kan fremhæves i sloganet:

–         Nærhed, tryghed, udsyn
–         Det gode naboskab
–         Højt til himlen, naturskøn, naturlig, attraktiv
–         Vi tør – vi vil – alt er muligt
–         Ny energi – positiv energi
–         Centralt placeret lige dér, hvor det betyder noget
–         M.m.

Hvad er et slogan:

Måske kender du nogle af disse: ”Kend den på knækket”, ”Vitaminer til hovedet”, ”Hang til Høng”, ”Dyp i Dyrups”, ”Ekstra Bladet – tør, hvor andre tier” osv. Hent evt. inspiration i bilag 1.

Indsendelse:

Forslag (digitalt) kan sendes til cskb@sonderborg.dk senest den 13. marts, hvorefter Landdistrikts-udvalget vil udvælge den bedst egnede.

Med venlig hilsen
Landdistriktsudvalget

Vinsmagning i Elstrup!

Vi får i år besøg af Weingut Thömmes- Griesch v/ Karl Josef Bollig,  Wintrich ved Mosel.

Han vil være vært ved en vinsmagningen af ca. 10 forskellige vine.

(Enkelte af hans vine bruges i Danfoss´s gæsterestaurant til bl.a. 40 års jubilæum.)

Lørdag den 12. marts 2011 kl. 19.00, Flædbækvej 34, Elstrupskov.

Pris kr. 125,00 pr. deltager incl. vinsmagning og kaffe m/brød.

Bindende tilmelding efter først til mølleprincippet  indtil 5. marts 2011 :

Lone & Henning Andersen tlf. 74 45 93 85

Conny & Palle Frederiksen tlf. 74 45 85 93

Bente & Henning Thomsen tlf. 74 45 82 01

Referat fra bestyrelsesmøde i Elstruplaug den 24. januar 2011

Mødested: Jette Andersen, Elstrupskov

Afbud: Gine

Dagsorden:

  1. Kommentarer til sidste referat – Ingen
  2. Regnskab – Godkendt
  3. Opfølgning på igangværende sager:
    1. Skilte med legende børn blev drøftet. Vi blev enige om at tage emnet med på generalforsamlingen.
    2. Sangaften på Nygård / Annelene arbejder på projektet. / Efteråret 2011
    3. Eftermiddag med Påskedekorationer / Vita / Afholdes den 27. Marts 2011
    4. Udviklingsplanen / Annelene arbejder på historien om Elstrup, med udgp. i Tina Thomsens materiale.
    5. Projekt Mølle / Ejner Andersen har kontakt til Ernst Linow
    6. Fibernet / Ejner Andersen / Skrivelse fra Landsbylauget samt materiale fra Sydenergi sendes ud sammen med indbydelsen til Generalforsamlingen.
    7. Migges Bageri / Bente Thomsen / Der er arrangeret bagekursus den 5. Marts 2010. Det er  meningen at kagerne skal bruges til Generalforsamlingen den 6. Marts 2010. Indbydelse til bagekursus er sendt ud sammen med indbydelsen til Generalforsamlingen.
    8. Tur for ”De ældre”. Datoen blev fastsat til den 26. Juni 2011. Forskellige destinationer blev diskuteret samt hvilke fonde vi skal have søgt. Den første ansøgning er sendt afsted til Sønderborg Kommunes Ældreservice. Vi får svar herfra ultimo februar 2011.
    9. Nye sager:
      1. Der var kommet en forespørgsel til Ejner Andersen. Man ville gerne komme og afholde en vinaften i Elstrup / Elstrupskov. Ejner Andersen har sendt et pænt afslag, da der allerede afholdes sådanne arrangementer i byen.
      2. Dato og indbydelse til Generalforsamlingen blev planlagt.
      3. Evt.
        1. Orientering vedr.  Landdistriksudvalget = Intet nyt. Der blev udleveret en organisationsplan for Landdistriksudvalget.
        2. Orientering vedr. Landsbyforum = Intet nyt
        3. Ny mødedato: Aftales efter Generalforsamlingen.

PBV / Gretel D. Jørgensen

Jordvarme

Hej alle sammen.

Vi fik i juli 2010 lagt jordvarme ind hos os, og det virke 100 %  indtil nu, og forhåbenligt blive det ved med det.

Har lavet lidt film om hvordan det gik.

Klik på overskriften Jordvarme Og filmen starter.

Mvh. Per