Månedsarkiv: november 2010

Lanternefest i Elstrup

Hej alle børn og barnlige sjæle i Elstrup

Så er vi igen nået til den mørke tid hvor der er brug for lidt ekstra hygge. Derfor holder vi

LANTERNE FEST
SØNDAG d. 7. november

Vi mødes kl. 15.30 hos Mette og Bjarne Iversen, Flædbækvej 9. hvor vi laver vore lanterner.

BEMÆRK: Vi har i år ingen roer, så medbring selv roer, græskar eller andet som kan udhules. Husk værktøj og evt. ståltråd til at bære lanternerne med.

Når vi er færdige med lanternerne, rydder vi bordene og får Boller og Varm Kakao

Mellem kl. 17 og 17.30 går vi optog gennem Elstrup op til møllen og på returvejen går vi hver til sit.

Vi vil opfordre alle i Elstrup til at hjælpe med at gøre optoget festligt.
Kom ud til jeres hoveddør og hør os synge og se de flotte lanterner. Tag evt. også selv et lys/lanterne med !

Mød op store som små !

Lanterne Sangen

Lanterne lanterne, 
nu lyser aftenens stjerne,
i mørkeby, i mørkeby,
lyser vor lanterne ny.
Hvor vi ej kan se at gå
lyser vor lanterner små.
Filium bum bum, filium bum bum, filium bum bum bum bum.

Elstruplaug bestyrelsesmøde 1. november 2010

Mødested:  Vita.
Afbud: Annelene & Jette

Dagsorden:

1. Kommentarer til sidste referat – ingen

2. Regnskab – godkendt

3. Opfølgning på igangværende sager :

  • Bevilget beløb til legende – børn – skilte og trafikspejl: Gretel sender brev vedr. pladsering/godkendelse til Grethe Karlsen, Sønderborg Kommune, så det kommer med på næste møde.
  • Legepladsrenovering:  Mette Iversen har sendt ansøgning til Tips- og lottomidler 2011.
  • Juledekorationer: 21. november 2010 kan der laves juledekorationer hos Vita – Indbydelse kommer snart !
  • Juletræstænding: 27. november 2010 arrangeres igen i år lidt julehygge hos Herdis. Indbydelse kommer snart !
  • Migge´s Bageri, Skovby: Bente har forespurgt på en bagedag m/ efterfølgende kaffebord – dette kan arrangeres først i det nye år.  Indbydelse kommer i det nye år.

4. Nye sager:

  • Hjertestarter fra Trygfonden : Forslag fra Bjarne P. – Gine laver ansøgning.
  • Førstehjælpskursus: Sættes på rulleplan

5. Evt.- Gretel orienterede fra fællesmøde i Landsbyforum/landdistriktsudvalg 7. oktober 2010.

  • Info fra Else Redsepovic vedr. kulturhovedstad 2017.
  • Else R. efterlyste focusgrupper i landsbyerne mht. bidrag til kulturhovedstad 2017.
  • Agnes Nielsen arbejder på ” dansens dag” 28.-30. april 2011.
  • Ny medarbejder i L.A.G. – Karsten Gram,  Gråsten

6. Ny mødedato: 10. januar 2011 kl. 19.00 hos Jette

Pbv. Bente