”Fremmedart der rykker” i Elstrup

Invitation til afsløring af kunst i landsbyerne
17 landsbyer i Sønderborg Kommune er med i projekt ”Fremmedart der rykker”.
Projektet har til formål at sikre kunst til landsbyerne – og udveksling af kunstværkerne mellem landsbyerne.

Kunstværker opleves tit som objekter uden nogen praktisk funktion, og derfor påkalder de sig ofte særlig opmærksomhed. I landsbyerne skal de opfordre, inspirere og provokere til debat, til tolkning, sammenhold og sammenhæng.

På samme måde som nyfalden sne eller ubudne får i køkkenhaven skal kunsten få os til at se på kendte omgivelser med nye øjne.

Du/I inviteres hermed til afsløring af de tre første skulpturer.

Det sker søndag den 17. oktober kl. 13 i følgende landsbyer:

Elstrup v. borgmester Aase Nyegaard
Egen v. kultur- og erhvervsudvalgsformand Stephan Kleinschmidt
Gammelgab v. fmd. for landdistriktsudvalget Charlotte Engelbrecht

Håbet er, at landsbyernes skulpturpark efterhånden udvides, så alle 17 landsbyer, der har tilmeldt sig projektet, hele tiden har en skulptur stående. De sidste ti kunstværker tænkes opstilles i løbet af 2017, hvor Sønderborg forhåbentlig er europæisk kulturhovedstad.

Med venlig hilsen
Center for Kultur og Landdistriktsudvalget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *